Pensionsopsparingerne i PFA har fortsat vokseværk i første kvartal 2024

Sidste års gode tider på aktiemarkederne er fortsat i første kvartal 2024, hvor en typisk pensionskunde i PFA’s anbefalede Profil C kan glæde sig over afkast på 7 pct. Som det også var tilfældet i 2023, har PFA’s kunder i årets første måneder bl.a. haft glæde af PFA’s øgede investeringer i amerikanske aktier, ligesom PFA har skabt et markant merafkast fra sine danske aktier.

Bliv klogere på udviklingen i filmen med PFA’s investeringsdirektør, Kasper A. Lorenzen, der også kigger frem mod resten af året.

 

 

Så meget er opsparingen vokset i kroner og øre

Det gode afkast betyder i kroner og øre, at en opsparing på 500.000 kr. for en typisk kunde i PFA’s anbefalede Profil C vil være vokset med cirka 34.500 kr. i årets første tre måneder. Ser vi på de seneste 12 måneder, er beløbet 77.500 kr., mens man over de seneste fem år har fået øget sin opsparing med 193.800 kr. alene pga. afkastet (Beløb er eksklusive pensionsafkastskat).