Stigende usikkerhed giver fortsat lavvande på aktiemarkederne

Chefstrateg i PFA, Tine Choi Danielsen

Aktiemarkederne har det fortsat svært i 2022, hvor krig, inflation og rentestigninger i den grad har lagt en dæmper på optimismen. Spørgsmålet er dog, om frygten har fået for meget plads, når man ser historisk på de underliggende økonomiske forhold.

Det kan være svært at få øje på forårssolen gennem det skydække af negative nyheder, som fylder mediebilledet i disse dage. Fra krig i Ukraine til nye, omfattende corona-nedlukninger i Kina og tårnhøj inflation i både Europa og USA. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at finansmarkederne fortsat byder på røde tal for året.

”Mens finansmarkederne så småt var faldet til ro ovenpå den russiske invasion af Ukraine, så har især omfattende kinesiske corona-nedlukninger og fortsat stigende inflation givet ny næring til bekymring hos investorerne. Det kan også ses på aktiemarkederne, hvor det globale indeks MSCI AWI lige nu er nede med 13 procent siden årets start”, siger PFA’s chefstrateg, Tine Choi Danielsen.

Inflation og stigende renter topper investorernes frygtbarometer
Ser man på seneste undersøgelse af investortilliden, den såkaldte Global Manager Survey fra Bank of America Merrill Lynch fra 12. april, så har inflation og rentestigninger nu overhalet Ukraine-krigen som største frygt hos investorerne.

”Historien viser, at det ikke har været let for centralbankerne at håndtere inflationen og hæve renterne uden, at det fører til økonomisk opbremsning og recession. Og lige nu er skrækscenariet, at vi ender i en stagflation, hvor den økonomiske vækst bremser hårdt op, mens inflationen fortsat er høj,” siger Tine Choi Danielsen.

Hun understreger dog, at dette scenarium stadig ligger noget ude i fremtiden, og at frygten for rentestigninger kan være overdrevent, når man ser historisk på situationen.

”Vi skal huske, at vi kommer fra et niveau med rekordlave renter, så derfor bevæger vi os i øjeblikket snarere mod en normalisering end det modsatte. Ser vi bort fra 2010’erne, skal vi tilbage til 1955 for at finde tilsvarende lave  statsrenter og historisk har den amerikanske statsrente i gennemsnit ligget på 4,5 procent, mens den 10-årige rente i dag ligger på 2,8 procent. Så i det lys er der stadig plads til rentestigninger”, siger chefstrategen. 

Rentestigninger ikke nødvendigvis gift for aktiemarkederne
Hun minder samtidig om, at den amerikanske centralbank ud over at styre inflationen også har som opgave at bekæmpe arbejdsløsheden, som lige nu er rekordlav. Så det taler også for, at man som planlagt godt kan trykke en smule på rentebremserne.

”Kigger vi historisk på det, så skal vi op på et renteniveau på omkring 5 procent, før vi har set en negativ påvirkning af aktierne. Det kræver dog, at rentestigninger og økonomisk vækst følges ad. Og ser vi på vækstudsigterne, så ligger de trods den senere tids nedjusteringer stadig på 2,8 procent i Europa og 3,2 procent i USA for 2022, mens de forventes at aftage til henholdsvis 2,4 procent og 2,1 procent i 2023. Holder det, så vil det historisk være nok til at understøtte fortsatte rentestigninger uden, at det behøver at få katastrofale konsekvenser for aktiemarkederne,” siger chefstrategen. 

Selvom hun måske er mere optimistisk end flertallet, så pointerer hun dog, at ingen historiske situationer er ens, og at vi med corona-pandemi og en Ukraine-krig, der i tiltagende grad udarter sig til en proxy-konflikt mellem stormagterne, USA og Rusland, står i en meget usikker globalpolitisk situation. Det ses ifølge chefstrategen også på den nervøse start på den igangværende regnskabssæson i USA.   

”Det er globalpolitisk nogle store tektoniske plader, der bevæger sig under økonomien i øjeblikket, så derfor skal de gode nyheder være ekstra gode for at dulme usikkerheden på markederne. Det har vi også set her i begyndelsen af den amerikanske regnskabssæson, hvor virksomheder er blevet straffet hårdt for ikke leve op til forventningerne. Til gengæld kan vi glæde os over, at der hidtil faktisk er flere end normalt, der har indfriet eller endda overgået forventningerne”, siger chefstrategen.

PFA’s brede portefølje med til at begrænse afkasttab 
PFA har i mange år arbejdet på at opbygge en bred portefølje, hvor ejendomme og direkte investeringer i eksempelvis virksomheder, infrastruktur og ejendomme kan være med til at supplere afkastet fra aktie- og obligationsmarkederne. Det har været en fordel i den seneste tid og med til at reducere de negative afkast.

Tjek dit eget afkast på mitpfa.dk
Vil du se, hvordan de går med dit eget afkast, så tjek på mitpfa.dk. Her kan du både se dit afkast for i år og for udvalgte perioder. For langt fleste vil afkastet trods den senere tid fald stadig være positivt på den lange bane. I PFA’s anbefalede Profil C ligger det akkumulerede afkast over de seneste fem år eksempelvis på 37 procent (15 år til pension).