Lønstigninger kan koste dyrt på pensionen
I Danmark er vi vant til, at vores løn stiger løbende. Men lønstigninger i arbejdslivet kan medføre et markant relativt fald i levefod i pensionstiden, viser nye beregninger fra PFA.
Har du fået en lønstigning for nylig? Så er du langt fra alene. Langt de fleste danskere stiger nemlig i løn i løbet af arbejdslivet, og i gennemsnit har der været reallønsstigninger herhjemme på godt 1 pct. om året siden årtusindeskiftet.
Men selvom det kan være fristende at omsætte lønstigningerne direkte til forbrug, så er der god grund til ikke bare at give los. For det kan koste dyrt på pensionen. Det viser nye beregninger fra PFA.
Hvis man f.eks. har en almindelig pensionsordning på 15 pct. gennem arbejdslivet fra 30 år til 68 år, så kan man med en løn på 400.000 kr. om året og uden lønstigninger i løbet af arbejdslivet se frem til en ganske fornuftig levefod i pensionstiden på 83 pct. Men får man reallønstigninger på f.eks. 1 pct. årligt i arbejdslivet, falder den forventede levefod som pensionist til 62 pct.
”Det kommer som regel som en overraskelse, at lønstigninger i arbejdslivet har så stor betydning for pensionsindkomsten. Især når indbetalingen til pension samtidig stiger. Men det er altså ikke nok. For når man hæver levestandardarden og forventningerne til livet til det nye lønniveau, men kun hæver opsparingen i fremtiden, så har den gamle opsparing ikke været stor nok,” siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.
Han peger på, at effekten er særlig stor ved lønstigninger sent i livet. Hvis pensionslivet f.eks. som udgangspunkt er tilrettelagt ud fra en indkomst i arbejdslivet på 400.000 kr. om året, og man som 60-årig stiger til 800.000 kr., så vil man - hvis forbruget stiger tilsvarende - opleve et markant fald i levestandarden som pensionist, fordi pensionsopsparingen så helt overvejende stammer fra lønniveauet på de 400.000 kr. og ikke de 800.000 kr.
”For de fleste er det uhyre nemt at øge forbruget. Der er altid en forbedring til huset, en større bil eller en mere lækker ferie, som man kan købe. Omvendt svært er det at sætte forbruget ned. Så det gælder om at lade være med at sætte forbruget for kraftigt op sent i livet. Og i stedet fordele lønstigninger på forbrug og opsparing. Vi anbefaler generelt at spare relativt mindre op i starten af arbejdslivet, hvor der typisk også er andre store udgifter i millionklassen som bil, bolig og børn, og i stedet spare markant mere op sent i livet, f.eks. når der kommer lønstigninger, eller når udgifter falder bort,” siger Carsten Holdum.
PFA’s beregninger viser desuden, at der er stor forskel på effekten på pensionen af lønstigninger afhængig af lønniveau. For meget højtlønnede er effekten ikke så stor. Det skyldes de ret komplekse regler for samspil mellem pension og folkepension, hvor de meget højtlønnede kun modtager folkepensionens grundbeløb og derfor får mere ud af lønstigninger.
Med en løn på 800.000 kr. om året og med en almindelig pensionsordning på 15 pct. gennem arbejdslivet fra 30 år til 68 år kan man se frem til en levefod i pensionstiden på 61 pct., hvis man ikke får lønstigninger undervejs. Hvis man får reallønstigninger på 1 pct. om året i arbejdslivet, falder den forventede levefod som pensionist til 51 pct.
For yderligere information: Kontakt forbrugerøkonom i PFA, Carsten Holdum, på 24 28 44 52.