PFA Brug Livet Fonden

Indstil din hjertesag

Det Kærlige Måltid modtog støtte fra PFA Brug Livet Fonden i 2022 og 2020

Årets indstilling og afstemning er slut, og Årets Hjertesager bliver kåret i uge 50.

Fonden støtter foreninger, der brænder for at hjælpe andre med at bruge livet. Vi opfordrer alle ildsjæle til at indstille deres hjertesag og fortælle, hvorfor den fortjener støtte. Er du i tvivl, om du har en sag, der kan komme i betragtning til støtte? Så kan du læse om fondens indstillingskriterier her 

Du kan også se, hvem vi tidligere har støttet her.

Sådan forløber kåringen af Årets Hjertesager

  1. For at komme i betragtning til støtte fra fonden, skal du indstille din sag her på siden, i indstillingsperioden, som løber fra den 4. september til den 1. oktober 2023. Det gør du ved at udfylde formularen med forskellige oplysninger om sagen. Det er vigtigt, at du beskriver sagen godt, da det er din tekst, der vil blive brugt til at præsentere sagen på fondens side. Når vi har behandlet oplysningerne, vil din sag blive præsenteret på hjemmesiden sammen med de øvrige sager.
       
  2. Fra den 2. oktober til den 10. oktober 2023 kan alle være med til at stemme på, hvilke sager der skal med i opløbet om at blive Årets Hjertesager.
        
  3. Når afstemningen er slut, kårer fondens bestyrelse med input fra PFA's kunderåd Årets Hjertesager. I vurderingen af, hvad der skal være Årets Hjertesager, tager bestyrelsen hensyn til type af sag, størrelse af sagen og geografiske forhold, samt antallet af stemmer. Det vil sige, at den sag der får flest stemmer, ikke nødvendigvis er sikret at modtage støtte af fonden. Årets Hjertesager offentliggøres på PFA Brug Livet Fondens Facebook-side og LinkedIn-side i uge 50, og vinderne får direkte besked inden.