Andet

UFL Lillebælt - Unge For Ligeværd

Din stemme behandles. Vent et øjeblik.

Links

UFL Lillebælt er en lokalforening af det landsdækkende UFL - Unge For Ligeværd. Der kommer unge/voksne fra Fyn og Trekantsområdet. Det er unge/voksne med særlige behov, som fx indlærings- og funktionsmæssige udfordringer og kognitive udfordringer. Udfordringerne kan både være fysiske og psykiske.
Klubben er et tilbud til de unge/voksne om et indholdsrigt, aktivt og sjovt fritidsliv med ligesindede. Et fritidsliv, som kan være svært at finde andre steder, med de udfordringer de unge/voksne har. Det sker i altid trygge rammer med os frivillige vejledere, som giver de unge/voksne mulighed for at få fælles oplevelser, opbygge et socialt netværk og udvikle sig personligt.

Aktiviteterne i klubben er meget blandede. Det er f.eks. madlavning, hvor vi laver nem og sund mad, spille- og hyggeaften, hvor vi spiller spil og hygger os. Derudover tager vi også i badeland, ud at spise, til bowling og på weekendtur. Der er en lille egenbetaling til aktiviteterne, men alle kan være med uanset økonomi.
I forbindelse med aktiviteterne øver de unge/voksne sig i det sociale, opbygger selvværd og nye kompetencer. Både i klubbens eget ”rum” og i det offentlige rum. De unge/voksne lærer blandt meget andet selvstændighed, at kommunikere verbalt og nonverbalt, og at begå sig blandt nye mennesker.
Det er vigtigt, at de unge/voksne har mulighed for at deltage i et aktivt fritidsliv, hvor de danner og vedligeholder relationer, og har socialt samvær. Vi vejledere ser nogle unge/voksne med et lille socialt netværk, som får meget ud af at komme i UFL Lillebælt. Alle ser frem til at se vennerne og deltage i aktiviteter, som de måske ellers ikke har mulighed for. Årsagerne kan f.eks. være, at det skal foregå i lavere tempo, end hos jævnaldrende uden særlige behov, fordi de ikke har netværket eller økonomien til aktiviteterne. 
De unge/voksne opbygger selvværd og selvtillid, en tro på dem selv om, at de kan gøre, eller lære, de samme ting som andre, selvom de har særlige behov at tage hensyn til.

UFL Lillebælt har sin egen bestyrelse, som de unge/voksne sidder med i. De har også mulighed for at være med i landsbestyrelsen for UFL, som vælges en gang årligt til et stort landsmøde, hvor medlemmer fra hele landet kan deltage.

Nye interesserede unge/voksne har mulighed for at besøge klubben 3 gange inden de skal melde sig ind.
Citater fra unge/voksne: "Vi får nye venner og mødes også, når der ikke er klub’ og ’ Vi er gode til at have det sjovt, og vi griner meget sammen".

  

LIGNENDE SAGER

BGF – Aktivt seniorliv
Vi tror på, at et aktivt seniorliv er vigtigt for den mentale sundhed for seniorer. Vi tror på at dyrke motion i fællesskab fremmer livsglæden og øger lysten til bevægelse.
Danske Plejehjemsklovne
Danske Plejehjemsklovne puster liv og lys ind i dagligdagen hos plejehjemsbeboere med demens og voksne på bosteder. Som en passende, positiv forstyrrelse skaber klovnene en mærkbar forskel for hver enkelt beboer.
FrivilligCenter Give
FrivilligCenter Give er et bredt tilbud, hvor frivillige gør en forskel for andre. Tilbuddene er brede og omfatter alt fra nyfødte til ældre døende. Det er dybt forankret i os ale, at det er og skal være en glæde at være frivillig og hjælpe andre.
March mod Ensomhed
March mod Ensomhed sætter fokus på ensomhed, og samler ind til Danmarks Landsindsamling.
Notmark Sogns Ungdomsforening – Gymnastik
Vi er en forening med det sociale i fokus, både blandt vores frivillige og vores medlemmer. Vi skal have det godt, og kunne give kulturen videre, så foreningen kan give glæde mange år frem endnu.
RunningPawsDK
RunningPawsDK er et løbefællesskab, hvor "livet" er hovedformålet – men canicross (løb med hund) er metoden.
Sisterpower
Et hjem skal være et trygt sted for alle! Sisterpower styrker voldsudsatte kvinder og deres familier til at leve et liv uden vold ved at arbejde med traumefokuseret voldsforebyggelse gennem helhedsorienterede og skræddersyede empowerment forløb.
Team Tvilling
Hos Team Tvilling får handicappede luft under vingerne og vind i håret, når de kommer ud på en lang og udfordrende løbetur i al slags terræn – sammen med positive, friske og engagerede frivillige løbere, som navigerer rundt med løbevognene.