Børn & unge
Tranbjerg Børnenes Venner – en lokal støtteforening for børn og unge
Links
Tranbjerg Børnenes Venner er en lokal støtteforening for børn og unge, som arbejder for at give byens børn og unge bedre betingelser for at kunne udfolde sig i byens uderum, samt at deltage i forenings- og fritidslivet på lige vilkår.
Vi samarbejder med byens skole, foreninger og dagtilbud, om at lave legepladser, afholde sociale arrangementer, og gør et ihærdigt forsøg på at binde byens foreninger sammen, for at spille hinanden stærkere. Vi samler penge sammen ved at sælge gran, julekalendere, dekorationer, Tranbjerg Hoodies og Tranbjerg plakater, ligesom vi samler pant og afholder loppemarkeder.
Vi har på få år opnået en hel masse rigtig gode ting, men har mod på meget mere, for at sikre næste generation af Tranbjerg borgere en endnu skønnere by at vokse op i. Vi vil nemlig gerne have alle med i fællesskabet.
Det næste projekt vi kaster os over, er at opgradere vores lokale naturcenter, som driftes som en pædagogiske ledet legeplads under Klubben (kommunalt tilbud for 4. -10. klasse). Stedet drives som et samarbejde mellem dagtilbud, skole og Klub, og bruges af stort set alle byens børn.
Derfor vil vi super gerne sørge for, at der er endnu flere faciliteter, som gør det muligt også at holde stedet åbent af frivillige i weekenderne, samt at afholde sociale arrangementer på stedet.