Sygdom & sorg

Terapi Gokart

Din stemme behandles. Vent et øjeblik.

Terapi gokart er for alle som ikke selv kan betjene en gokart. Korsør Gokart Klub stiller banen til rådighed, Slagelse Kommune har ydet støtte til indkøb af en dobbeltgokart og vi er 4 frivillige som arrangerer, kontakter og afholder køreturene.

Vi har haft et godt år i år, trods Covid-19, det skyldes i høj grad at Team Tvilling prøvede en tur og hjalp os med at sprede budskabet til deres følgere. Vi er heldige at have venner der har et stort netværk. Vi startede med ca. 15 kontakter og har i dag lidt over 80. Vi fortsætter i 2021 med at køre ture og gerne endnu flere. Vi forventer, hvis omstændighederne tillader det, at afholde mindst 10 arrangementer i løbet af 2021. Vi håber at vi kan nå ud til 500 potentielle brugere.

Vores Facebookgruppe "Terapi Gokart i Korsør Gokart Klub" er stedet hvor vi oplyser vores medlemmer om kommende arrangementer og det er også her man kan se små historier om tidligere arrangementer. Vi håber at det er tydeligt for alle at vores tilbud, bringer glæde og smil. 

LIGNENDE SAGER

Englekjoler – MindMyAngel
Englekjoler er et non-profit projekt, hvor kvinder donerer deres brudekjoler, som derefter bliver omsyet til englekjoler, svøb og sov-sødt-poser.
Alle har ret til en Kroniker Ven
Kroniker Influencers (KI) er et socialt fællesskab for alle os med kroniske lidelser. Ensomheden i sygdommen kan være svær, og vi ser hvordan vi i fællesskabet spreder livsmod, sammenhold og en lyst til at inspirere hinanden til at få det bedst ud af livet på trods. Vores fornemmeste opgave er kort sagt at puste glimmer ud over Kroniker Livet og forhåbentlig hjælpe til at alle kronikere kan få deres egen Kroniker Ven.
Landsforeningen Spædbarnsdød
Landsforeningen Spædbarnsdød er en forening som hjælper forældre og pårørende, når de mister et lille barn, enten i graviditeten eller i barnets første leveår. De er uvurderlige og er nogen af de eneste der griber forældre i en ubærlig situation.
SMIL-mobilen – hjælp og støtte i en svær tid
SMIL-mobilen er SMILfondens telefonrådgivningslinje, der hjælper familier med alvorligt syge børn.