Velgørenhed
Stop spild lokalt (Rønne)
Links
Stop spild lokalt Rønne er en frivillig organisation, hvor vi henter mad fra Kvickly & Rema1000. Tre gange om ugen arbejder vi frivilligt og deler maden ud i vores ”madoase” til folk, der ikke har så meget. Det kan fx være til syge, pensionister og kontanthjælpsmodtagere. På den måde reducerer vi samtidig madspild fra butikkerne.
Stop spild lokalt er landsdækkende, og vi ønsker at få mere synlighed, så vi kan stoppe mere madspild og hjælpe endnu flere mennesker. Stop spild lokalt Rønne skal være Årets hjertesag, fordi det så hurtigt er kommet op at stå på Bornholm, og vi gør alt dette, helt uden vi tjener noget på det. Vi giver så meget af os selv i arbejdet til folk, der står og mangler det, og samtidig mister butikkerne ikke mad direkte til skraldespanden.
Vores miljø og jord har brug for vores alles hjælp, og vi gør dette som det bedste, vi kan gøre for at være gode medmennesker.