Andet

Sejlads for livet

Links

I Nivå Bådelaug har vi via Sejlads for livet fokus på at give handicappede mulighed for at sejle i en “rigtig” båd, uden at skulle bevæge sig rundt i båden.

I klubben har vi sejlere med forskellige handicaps og ambitionsniveauet går fra elite til hyggesejler. Vi har 12-15 handicappede der støttes af ca. 6-8 frivillige, og vi vil gerne skabe synlighed om vores aktivitet og skabe økonomisk mulighed for, at få flere handicappede til at sejle for livet. ”I en travl hverdag hvor man gerne selv vil på vandet, kan det være nemt at glemme, at ikke alle har den mulighed. Sejlads for livet vil give opmærksomhed internt i klubben og skabe en fælles korpsånd og eksternt vil vi skabe opmærksomhed blandt handicappede og mulige sponsorer”, siger Michael Rasmussen (Næstformand).

Vi har haft sejlere, der har deltaget i VM i USA og UK Open, men de fleste lægger dog niveauet lavere. Vi sejler med bådtypen ”Olsen Twin”. En ”Olsen Twin” er en to personers kølbåd, hvor der også kan sejles med spiler. Båden er let at håndtere, selv for mindre øvede eller handicappede sejlere.

LIGNENDE SAGER

Landsforeningen Spædbarnsdød
Landsforening Spædbarnsdød hjælper forældre og pårørende, når noget af det værst tænkelige sker - at miste sit spædbarn, i graviditeten, ved fødslen eller kort derefter.
Psykologisk SamtaleCenter
Psykologisk SamtaleCenter er en frivillig drevet forening, som tilbyder gratis samtaleforløb til unge mellem 18-30 år og studerende. Forløbene består af 8 samtaler enten individuelt eller i gruppe der varetages af psykologistuderende og psykologer.
RescueDog
RescueDog giver en chance til de udsatte og skadede hunde.