Hjemløse & socialt udsatte

SAM (Sociale Aktiviteter og Motion)

Din stemme behandles. Vent et øjeblik.

SAM (Sociale Aktiviteter og Motion) Foreningen er for alle socialt udsatte i Randers kommune. SAM er socialt samvær gennem sjove og interessante aktiviteter i centrum.  Ugentlige aktiviteter som svømning, ridning, fodbold, brætspil, petanque, fitness og bowling. Derudover arrangerer vi udflugter, ture, førstehjælpskurser og meget mere. Disse har til formål at styrke den enkeltes netværk, og højne den psykiske såvel som den fysiske sundhed. På den måde får brugerne mulighed for at møde nye mennesker og udvikle deres sociale netværk på tværs af institutionerne i kommunen. SAM Foreningen har eksisteret siden 2010 og vi ser vækst uge for uge.

SAM har i gennemsnit ca. 150 brugere igennem om ugen til diverse aktiviteter. Dette gør dem til det største tilbud i Randers Kommune, i udsatte området. SAM tilbyder aktiviteterne på tværs af væresteder, bosteder, varmestuer og aktivitetscentre. Heriblandt en bred vifte af hjemløse, psykisk syge, misbrugere, tidligere misbrugere, ensomme og borgere på overførselsindkomst i Randers Kommune. Gennem aktiviteterne, skabes et frirum hvor alle er lige og der er plads til dig, ligesom du er. Her skabes succesoplevelser, der giver selvværd, og troen på at man godt kan fungere i et socialt sammenspil, samt at det ikke gør noget at fejle. Aktiviteterne tilfører energi og højner en sundere livsstil, både på de fysiske og mentale parametre.

Der ønskes at skabe aktiviteter i trygge rammer, hvor alle føler sig velkomne. De trygge rammer skabes ved at man følges med andre deltagere til aktiviteten og at koordinatorerne eller frivillige for foreningen følger med. Frivillige er de brugere der benytter sig af foreningens tilbud og som spreder kendskabet af foreningen. På sigt er målet at de borgere der deltager i vores aktiviteter, oplever at deres sundhed forbedres og at de får lyst og mod på at udvikle deres sociale netværk uden for foreningens rammer. Med andre ord ved vi, at vores forening er med til at skabe venskaber, udvikle det enkelte menneskes selvværd, mindske misbrug og er med til at skabe et liv fyldt med glæde og velvære på trods af diverse problematikker.

På et højere plan kan den gode historie være, at den øget sundhed og selvopfattelse kan vende misbrug eller isolation til uddannelse eller arbejde samt netværk og venskab. 

LIGNENDE SAGER

Plads til alle – DcH Næstved
I DcH Næstved synes vi det er vigtigt at tilbyde et fællesskab for alle. Derfor har vi startet et samarbejde med socialpsykiatrien, for at alle kan være en del af fællesskabet.
Det Digitale Værested
Det Digitale Værested startede under Coronaen og står for pt. 750 borgeres daglige digitale kontakt med omverdenen. Det digitale værested uddanner frivillige holdledere til at varetage aktiviteter for de øvrige brugere.
Foreningen Gadeliv
Foreningen Gadelivs formål er at styrke livskvaliteten for socialt udsatte gennem en meningsfuld hverdag skabt af social beskæftigelse i arbejdsfællesskaber, der giver økonomisk gevinst, tro på egne evner og udvidet socialt liv
Hugs & Food
Hugs & food er et værested for hjemløse i indre by i København
Musik & Trivsel
Musik & Trivsel har fundet opskriften på hvordan musikkens unikke evne til at skabe relationer og sociale fællesskaber udnyttes til fremme af trivsel og mental sundhed blandt socialt udsatte.
Center for Magtanalyse - Tal om vold - støttegruppe til voldsudsatte mødre
Tal om vold: Støtte og netværk til voldsudsatte mødre'. Projektet er et støttetilbud til voldsudsatte mødre, der enten har oplevet fysisk eller psykisk vold, og skal sikre, at deltagerne får de rette redskaber til at hele efter vold.
Varmestuestrik Danmark
Frivillige strikker til hjemløse og socialt udsatte i hele Danmark. Over 1000 strikkere er med til at gøre en forskel i den kolde tid med varme strømper, vanter, huer, m.m., som efter ansøgning uddeles gratis.