Sygdom & sorg

Parkinsonforeningen

Din stemme behandles. Vent et øjeblik.

Parkinsonforeningen er en patientforening for personer med parkinson og pårørende. Vi har 10.000 medlemmer, som vi tilbyder rådgivning, kurser, netværk, foredrag og socialt samvær. Vi udgiver et medlemsblad fire gange årligt og udgiver 14 forskellige pjecer og bøger, ligesom vi har to hjemmesider og en facebookside.

Fremme af forskning er et centralt mål for Parkinsonforeningen. Foreningens vision er, at fremtidige generationer ikke får parkinson. Vi har et forskningsråd med 10 ledende forskere, og foreningen uddeler hvert år ca. 3 mio. kr. til forskningsprojekter, som rådet har vurderet støtteværdige.

Foreningens vision er videre, at alle med parkinson lever et godt liv. Det stræber vi efter bl.a. i kraft af projektet ”Dans med parkinson”, som har ledt til oprettelse af 75 dansehold landet over. Parkinsondans skaber livsglæde og giver mere motion på en sjov måde. Vi er i gang med at udrulle parkinsonboksning i et samarbejde med Danmark Bokse Union.

Foreningen varetager parkinsonpatienters interesser overfor beslutningstagere fx når det gælder medicin- eller neurologmangel og bevarelse af specialiserede rehabiliteringstilbud.

Parkinsonforeningen blev etableret af frivillige kræfter i 1980. I dag har foreningen et professionelt sekretariat med syv ansatte og mere end 300 mennesker er aktive som frivillige i foreningen. I 2020 fylder foreningen 40 år.


LIGNENDE SAGER

Atopisk eksem - du kan ikke klø det væk, men sammen er vi stærkere
Atopisk Eksem Forening er en patientforening for personer med atopisk eksem, også kaldet børneeksem samt deres pårørende. Foreningen arbejder for øget kendskab til sygdommen samt hurtig og god behandling til alle patienter.
Det Kærlige Måltid
Det Kærlige Måltid er en fantastisk nystartet non-profit organisation, der lærer frivillige unge at lave god og sund mad, som leveres uden beregning med en kærlig hilsen i måltidstasken til akut alvorligt syge og deres familier i Aarhus Kommune.
Forældreforeningen - Vi har mistet et barn
Forældreforeningen er bygget op omkring frivillige og ulønnede kontaktpersoner. Kontaktpersoner der selv har mistet et barn, men som har gennemlevet den værste smerte og sorg, og som har det fornødne overskud til at hjælpe nyramte forældre i sorg.
Håb i Psykiatrien
Vi ønsker at inspirere patienter i behandlingspsykiatrien til at italesætte ønsker og drømme, og sammen med personale og/eller pårørende i fælleskab få realiseret øjeblikke af glæde og håb.
Øjenforeningen: Bedre behandling – færre blinde
Ingen fortjener at blive blind som følge af en øjensygdom. Derfor finansierer Øjenforeningen den forskning, der flytter behandlinger – så du i stedet for at blive blind, bliver behandlet.
Spin For Lungerne
Foreningens formål er at støtte og arbejde for børn og unge mennesker, som har en lunge og/eller luftvejssygdom. Foreningen uddeler støtte til hjælp i hverdagen for familier med lungesyge børn og unge.
SuperSnøren - verdens vigtigste fortællesnøre
Hver 2. dag får et barn i Danmark konstateret kræft. Behandlingen af børn med kræft er lang, voldsom og svær at forstå. SuperSnøren med de farvestrålende perler hjælper børnene med at sætte ord på det hele.
Et nyt liv – et ædru liv
Tjeles venner hjælper økonomisk dårlige stillede enkeltpersoner med at blive ædru for livet.