Sygdom & sorg

Organdonation – ja tak!

Din stemme behandles. Vent et øjeblik.

Hvert år venter 400 danskere på et livreddende organ, men de udgør kun toppen af isbjerget – for tusindvis af danske familier lever i en presset hverdag med en far, mor, søster eller bror, som er ramt af alvorlig kronisk sygdom, som følge af organsvigt. Det sætter familielivet på pause på ubestemt tid og efterlader familierne i uvished om deres kære overlever eller nogensinde bliver raske igen - for der er mangel på organer i Danmark – og det koster menneskeliv. 

Organdonation - ja tak! er stiftet i 2015 af Karen & Lasse Heidelbach, som besluttede at oprette patientforeningen, efter deres egen datter Esther fik konstateret kræft i leveren og efter 10 kemobehandlinger blev levertransplanteret. I den forbindelse oplevede de, at der var meget lidt fokus på patienter med organsvigt, og på de danskere som venter på et nyt organ – og at der i høj grad manglede støttetilbud og hjælp til denne oversete patientgruppe og deres familier.

I dag er patientforeningen etableret med en professionel bestyrelse og sekretariat, og godkendt af Sundhedsstyrelsen som en sygdomsbekæmpende forening, som tilbyder en række støttetilbud til familier som er ramt af organsvigt. Bl.a. tilbydes rådgivning og samtaletilbud, sorgvejledning, coaching og netværksgrupper til både unge og voksne. Derudover uddeler foreningen Stjernestunder Legatet og en God bedring kuffert til børn og unge samt Heroes & Stars Legatet, og i 2022 afholdt foreningen to Familiecamps, hvor 24 familier med organsvigt og transplanterede børn og unge samt forældre og deres familier deltog og fik venskaber og minder for livet. I sensommeren afholdt Organdonation - ja tak! for anden gang vores årlige Unge Weekend, som ligeledes var en stor succes. Kort forinden omdøbte vi foreningens ungefællesskab til Vilslevgruppen, som er blevet opkaldt efter en af foreningens unge, som var med til at opstartet foreningens stærke fællesskab for unge med organsvigt og transplanterede, hvor de unge hjælper og støtter hinanden. 

Stem på Organdonation - ja tak, så vi kan forsætte vores arbejde med at sætte fokus på og forbedre organdonation i Danmark. Med din støtte kan vi redde liv og yde støtte til vores hidtil overset patientgruppe og hjælpe endnu flere danske børn, unge og voksne, som rammes af terminalt organsvigt. De og deres familier har brug for støtte og omsorg i en svær tid.

På forhånd tak for din stemme på...
Organdonation - ja tak!

LIGNENDE SAGER

3PDK – De 3 principper i Danmark
3PDK er en non-profit forening, der arbejder med at udbrede kendskabet til de 3 principper kaldet livskraft, tanke og bevidsthed. Denne forståelse har hjulpet rigtig mange mennesker ud af stress, angst, depression, selvskade og spiseforstyrrelser.
Bedre Psykiatri Randers
Jens-Peter er formand for Bedre Psykiatris lokalafdeling i Randers og han har viet sit pensionistliv til at hjælpe mennesker med psykiske lidelser. Hans telefon er åben døgnet rundt og han har allerede fået over 1000 henvendelser i år.
Foreningen RO
Foreningen RO tilbyder kvalificeret støtte til følelseslivet til alle i fertilitetsbehandling gennem netværksbaserede gruppeforløb og andre meningsfulde aktiviteter med det formål, at støtte patienterne igennem deres behandlingsforløb.
Scleroseforeningen
Hver dag får ca. 2 personer den kroniske diagnose sclerose. Scleroseforeningens hovedformål er at støtte personer med sclerose, men også deres pårørende. Foreningen bidrager desuden til forskning i sygdommen gennem indsamlede midler.
SMILET (SMILFonden)
SMILET – kreative værksteder på Rigshospitalet og AUH, som gør at børn og unge kan glemme alt om sygdom for en stund, mens de er i et kreativt univers. SMILET afhjælper hospitalsangst, gør behandlinger lettere og bidrager til nye venskaber.
Videnscentret Fertility Care
Fertility Care tilbyder gratis telefonrådgivning til alle, der er berørt af barnløshed. Vores rådgivere er alle fertilitetssygeplejersker, der arbejder på frivillig basis. Bliver vi støttet af Hjertesagen, vil vi kunne rekruttere flere frivillige.