Sygdom & sorg

Organdonation - ja tak!

Lige nu venter 450 danskere på et livsreddende organ, men de udgør kun toppen af isbjerget – for hvert år lever 1.000 vis af danske familier i en presset hverdag med en far, mor, søster eller bror, som er ramt af alvorlig kronisk sygdom, som følge af organsvigt. Ingen ved om de overlever – for der er mangel på organer i Danmark.

Organdonation - ja tak! er stiftet af Karen & Lasse Heidelbach, som besluttede at oprette patientforeningen, efter deres egen datter Esther fik konstateret kræft i leveren, da hun var 18 måneder. Efter 10. kemobehandlinger kom Esther på ventelisten til en ny lever og her satte Esthers forældre sig ind i organdonation og fandt ud af, at Danmark er bagud, når det handler om organdonation og at der i den grad mangler fokus på de patienter og familier, som rammes af organsvigt.

I dag arbejder Karen og Lasse i al deres fritid med at sætte fokus på og forbedre organdonation i Danmark – samt for at forbedre vilkårene for de familier, som rammes af organsvigt. De giver håb og støtte til en patientgruppe, som er overset af samfundet. Senest har de fremsat borgerforslaget: ”Automatisk organdonor fra man fylder 18 år”, som skal være med til at få flere til at tage aktivt stilling til organdonation i Danmark. Forslaget har fået over 57.500 underskrifter og skal derfor nu til behandling i Folketinget.

Organdonation er blevet mere end en hjertesag for Karen og Lasse, og selv om deres datter Esther har fået en ny lever for 3 år siden, så knokler de videre med Organdonation - ja tak! Næste skridt er, at få etableret et professionelt sekretariat, så patientforeningen kan gøre endnu mere for de danskere som lever med eller som rammes af organsvigt i morgen. Målet er at redde liv og få disse danskere hurtigere tilbage til livet, som ofte er sat på pause i flere år.

LIGNENDE SAGER

Børnecancerfonden
Kræft er den hyppigste medicinske dødsårsag hos danske børn over et år. Børnecancerfonden er den enkeltorganisation, der finansierer mest dansk forskning i børnekræft. Flere børn med kræft skal overleve til et godt liv.
"Børn, Unge & Sorg" hjælper børn og unge videre i livet, når forældre eller søskende bliver alvorligt syge eller dør
Ca. 130.000 børn og unge i Danmark oplever hvert år, at en mor, far, søster eller bror bliver alvorligt syge eller dør. For nogle børn og unge betyder dette tab, at de risikerer at blive syge af sorg. Det hjælper Børn, Unge & Sorg med at forhindre.
Forglemmigej - Klovne i demensomsorgen
Foreningen Forglemmigej er specialudd. erfarne hospitalsklovne, der vha. kropssprog, sanselighed og en rød næse, åbner nye veje ind til mennesker med demens. Forglemmigej's hjertesag er at bringe mere sanselighed ind i hverdagen hos disse mennesker.
Hjertebørn og positive oplevelser - Hjerteforeningens Børneklub Region Sjælland
Positive oplevelser for hjertesyge børn og deres søskende, der skaber et netværk og glæde midt i et forløb med kronisk og livstruende. Der skabes livslange venskaber med forståelse for de situationer børnene står i. Skaber lyst til overlevelse.
Håb i Psykiatrien
Foreningen Håb i Psykiatrien søger at skabe håb og glæde for patienter med psykiatriske sygdomme via aktiviteter. Der er særlig fokus på indlagte patienter og aktiviteter som giver fællesskab: have, musik, maling, madlavning, sport og spil.
Netværk for yngre kræftramte på Lolland, Falster og Sydsjælland
Vi er en netværksgruppe for yngre kraftramte. INGEN skal stå alene med sådan en besked, et forløb og evt. senfølger. Hvis vi er de heldige, skulle pengene bruges på et tilskud til en wellnesstur for vores medlemmer.
SMILcamp - for alvorligt og kronisk syge børn
Otto på 5 år og Willads på 6 år deltog i år på SMILfondens første sommercamp for alvorligt og kronisk syge børn og deres familier. SMILcamp giver familierne mulighed for at komme på ferie sammen, mange for første gang, fordi sygdom normalt forhindrer det - og familierne møder andre alvorligt syge.