Patientforening

Øjenforeningen – se hele livet

44
Stem

Hvordan ville dit liv være, hvis du mistede synet helt eller delvist?

Markant ringere siger dem, der lever med en øjensygdom. Men de færreste danskere ved, at du kan blive blind på under en måned af grøn stær eller alderspletter på nethinden (AMD). De færreste forældre ved, at deres barn skal have klap for øjet, hvis barnet ikke skal få et livslangt dovent øje. 

Venter du for længe på at reagere på ’fluer’, ’lyn’ eller sløret syn, kan du allerede have fået et varigt synstab. Men heldigvis kan de fleste synstruende sygdomme behandles, hvis de bliver opdaget i tide.

Derfor er det en hjertesag for Øjenforeningen at oplyse danskerne, så vi alle ved, hvordan vi passer bedre på vores dyrebare syn. Øjenforeningen klæder danskerne på med en årlig Tjek dit syn-kampagne, foredrag om symptomer, og en masse gratis viden om øjensundhed online.

Støtte fra PFA Brug Livet Fonden vil give Øjenforeningen mulighed for at kommunikere med større aftryk, så flere danskere reagerer i tide på synsforandringer. Sådan hjælper vi også dig til at se hele livet!  


LIGNENDE SAGER

64
Stem
FAIM - Foreningen For Autoimmune Sygdomme
En diagnose kommer ofte som et chok - en reaktion man ikke bør være alene om - især ikke børn og unge. FAIM - Foreningen For Autoimmune Sygdomme vil etablere et frivilligt bisidderkorps, så ingen behøver at møde op alene.
57
Stem
Stressforeningen
Stressforeningen er en uafhængig forening drevet af frivillige, der selv har haft stress. Vi arbejder på at forebygge stress og forbedre behandling og vilkår for stressramte.