Sygdom & sorg

Neonatalstrik Øst

Din stemme behandles. Vent et øjeblik.

Links

Vi er en frivillig social forening. Vores opgave er at udgøre ”den juridiske person” med Nem ID, Nem konto og CVR. Nr. for Facebook gruppen ”Strik til børn på neonatalafdelinger øst for Storebælt” både økonomisk og praktisk ved indsamling af fondsmidler og offentlige tilskud.

Om Facebook-gruppen ”Strik til børn på neonatalafdelinger øst for Storebælt”

Vi er også en frivillig social forening. For ca. 8 år siden blev der startet en Facebook gruppe ”Strik til børn på neonatalafdelinger i Danmark”, af praktisk-logistiske grunde blev den delt ved Storebælt og der er nu en øst og en vest gruppe, der arbejder efter helt samme retningslinier og opskrifter og i nært samarbejde, men uafhængig af hinanden.

Formålet er at forsyne landets neonatalafdelinger med huer, tæpper og tøj til de for tidlig fødte. Den slags tøj kan ikke købes og det er en stor glæde for forældrene, at de kan iklæde deres børn med tøj, der virker ”personligt”. Barnet bliver deres eget barn, ikke hospitalets. Det er også en stor hjælp for personalet, at der laves tøj i design der tager hensyn til behandling og overvågning af de syge børn.

Vi har til brug ved nøddåb også en kollektion af dåbsstøj: Meget små dåbskjoler og veste der kan bruges i kuvøsen til nøddåb, og små svøb. Det hele selvfølgelig i 100 % bomuld så det kan kogevaskes.

Udover tøj til de indlagte på neonatalafdelinger laver vi også ”engletøj” altså begravelsestøj til de børn der ikke overlever, så forældrene og de pårørende kan tage en værdig afsked med barnet.

Formålet med Facebook gruppen er at koordinere arbejdet, så de, der vil strikke til velgørende formål kan gøre det, og at sygehusene kan bestille det tøj, de skal bruge, i præcist de mængder, design, størrelser og evt. farver de ønsker. Så ulejliges personalet heller ikke af velmenende spontane donationer.

Det vi søger penge til, er indkøb af garn, betaling af porto og plastkasser til opbevaring af færdig strik.

Som hovedregel betaler strikkerne selv, det garn de bruger. Nogle gange har vi fået doneret penge. Der er løbende udgifter når strik skal sendes, selv om vi forsøger selv at aflevere det på hospitalerne. Vi mener, at vi gør en forskel på sygehusene.

 

LIGNENDE SAGER

Foreningen Cancerramte Børn
Cancerramte børn er i en enormt skrøbelig situation. Foreningen Cancerramte Børn arbejder derfor for at give børnene og deres pårørende mulighed for at få oplevelser og for at deltage i arrangementer, som kan gøre sygdommen og sorgen lettere at håndtere.
ForeningenRO
Ufrivillig barnløshed er den mest hyppige kroniske sygdom blandt 25-45 årige i Danmark. Foreningen RO etablerer støtte til følelseslivet under fertilitetsbehandling i form af meningsfulde netværk, gruppeforløb og telefonisk rådgivning.
Sct. Maria Hospice
Sct. Maria Hospice ønsker en bålhytte, som kan give patienter og pårørende mulighed for at opleve unikke stjernestunder. Mange har gode minder omkring et bål. Man kan for en stund glemme smerter og bekymringer, mens man kigger ind i bålets flammer.