Børn & unge

Natteravnene Danmark

105
Stem
Natteravnene 20 år og stadig flyvende!

De hjertevarme og omsorgsfulde Natteravne, der passer på vores børn og unge i nattelivet, fyldte 6. marts 2018 20 år! En enestående social indsats, der nu i hele 2 årtier har været tilstede og skabt tryghed og omsorg for børn og unge, der hvor de færdes alene i nattelivet uden mor og far.

HVORFOR, HVORDAN OG FOR HVEM
Natteravnene, der er en del af Fonden for Socialt Ansvar, er i dag ca. 4000 frivillige fordelt på 144 foreninger i hele Danmark samt på Grønland og Færøerne. Natteravnene er ansvarlige voksne med overskud, der er tilstede for de unge, hvis de har brug for hjælp – eller bare nogle at tale med. De går ture i nattelivet og ved store events for de unge. De går altid sammen 3 og 3 iført de ikoniske gule jakker. Indsatsen er opbygget som et franchise-koncept, hvor alle foreninger efterlever de samme 5 gyldne regler.

GØR EN FORSKEL!
I KORA rapporten fra 2013, fortæller de unge og deres forældre, at de ser Natteravnene som ”at have en ekstra ven med i byen”.

Samtidig har de mange tusinde frivillige gennem årene oplevet, at de unge opfører sig meget bedre end deres rygte. Siden starten i 1998 har Natteravnene trøstet i kærestesorger, reddet folk fra at drukne, hjulpet selvmordskandidater væk fra veje, togskinner og broer, hjulpet folk som er kommet til skade eller blot skulle have hjælp til ét eller andet, samt forebygget en masse potentielle voldssituationer – ofte i forbindelse med beruselse.

Vi har også kunnet måle et mærkbart fald i anmeldelse af hærværk på op mod 50 % i flere politikredse, efter Natteravnene begyndte deres vandringer. Mindsket gadevold m.m. har været en positiv sideeffekt af Natteravnenes tilstedeværelse, hvilket pressen har fremhævet hundredvis af gange. Men det er primært hjælp til, og omsorg for, udsatte børn og unge, der er Natteravnenes mission.

LIGNENDE SAGER

197
Stem
BørneTelefonen - Hjælp til udsatte børn og unge i Danmark
BørneTelefonen er den mest anerkendte og samtidig den mest benyttede rådgivningslinje for børn og unge i Danmark, som har brug for at blive hørt og få gode råd om problemstillinger lige fra mobning og drillerier, til vold og seksuelt misbrug.
106
Stem
BROEN Danmark
BROEN bygger bro for udsatte børn og unge til et aktivt fritidsliv sammen med andre børn og voksne rollemodeller. Det sker ved at hjælpe med økonomisk støtte til kontingent og nødvendigt udstyr til sport, spejder eller anden fritidsaktivitet.
141
Stem
Byg Bro skab ro
Byg Bro Skab Ro er en læringsplatform for børn og deres forældre, hvor der bygges bro mellem børn og forældre, så der skabes ro i det enkelte barn, en ro der flytter med ind i klasselokalet, fremmer fællesskabet, trivsel og højne indlæringen.
60
Stem
De Glade Givere
De glade givere er en frivillig forening, der hjælper økonomisk udsatte børnefamilier med bla. tøj, legetøj, fødselsdagsgaver og pakkekalender. De kan fremskaffe det meste – både flyverdragter, skoletasker eller bare en fødselsdagsgave.
76
Stem
#DrugRebels, hvis du også siger nej til stoffer!
DrugRebels er en frivillig organisation, der arbejder for, at unge vælger stofferne fra i deres liv. Usikkerheden om stoffers indhold og styrke har store konsekvenser, og derfor arbejder DrugRebels for at få de unge i tale og skabe en bevægelse.
96
Stem
Foreningen Læsehunde
Foreningen Læsehunde hjælper børn der har læseudfordringer. En læsehund kan ikke læse, men den er rigtig god til at lytte. Læsehunden er sød og blød, den dømmer ikke og retter ikke – og så kan det pludselig være sjovt og hyggeligt at læse!
54
Stem
For Lige Vilkår
For Lige Vilkår er en landsdækkende og diagnose-tværgående forening for forældre og andre pårørende til børn, der på grund af handicap eller kronisk sygdom har særlige behov.
64
Stem
IAKM Danmark
Nogle børn har problemer, der gør det meget svært for dem at lære at tale. IAKM er en forening drevet af frivillige, der arbejder for at hjælpe både børn og voksne med at lære at kommunikere gennem netværksbaseret sprogtræning.
107
Stem
Julemærkefonden
Julemærkefonden gør et fantastisk arbejde for og med danske børn. Lad os derfor alle bakke op om det gode arbejde til glæde og gavn for de mange børn der trænger til en håndsrækning.
11
Stem
Julestræforeningen for social udsatte børn i Esbjerg kommune
Foreningen laver en gammeldags juletræsfest med alt hvad faget tilhøre for social udsatte børn , så de bare i et par timer kan være børn uden sorger og bekymringer, og hvor de ikke skal være de voksne.
49
Stem
Klub Venner
Klub Venner er unik og nyskabende for unge med svære handicaps. Unge, som normalt ikke har mulighed for at mødes med vennerne, kan her sammen med vennerne gå til hiphop, koncert, at shoppe, bowle mm. Venskaber opstår og vedligeholdes i Klub Venner.
288
Stem
Legeheltene
Alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse. Det gælder også børn, der er ramt af sygdom. Derfor har Børneulykkesfonden startet Legeheltene, der arbejder for at skabe leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark.
131
Stem
LykkeLiga
LykkeLiga er en national håndboldliga for udviklingshandicappede børn - også kaldet “Danmarks lykkeligste liga.” Med fokus på positive fællesskaber, gode oplevelser og glæden vil holdsport er LykkeLiga et fyrtårn af livsglæde i en vanskelig hverdag.
476
Stem
PROJEKT S - Mental styrketræning for børn og unge
PROJEKT S er mental styrketræning for børn og unge i alderen 10-16 år kombineret med fysisk aktivitet. Vores vision er at mental sundhed sidestilles med fysisk sundhed, og bliver en naturlig del af unges hverdag.
84
Stem
TUBA
Ingen skal vokse op med fulde forældre - og gør man, skal man kunne få hjælp! Derfor kan unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier med misbrug, få gratis terapi og rådgivning i TUBA.
111
Stem
UNG UDEN MOBNING
Alle har ret til et liv uden mobning. Derfor arbejder foreningen UNG UDEN MOBNING for at skabe børne- og unge fællesskaber med plads til alle og plads til at være sig selv. Vi hjælper ved samspilsproblemer gennem lokal rådgivning og nærværende indsatser.