Børn & unge

Miniferie i Dyrekærhuset

Din stemme behandles. Vent et øjeblik.

Dorthe Suell og Henning Østergaard – initiativtagere, bor på landet ved Horsens i Dyrekærhuset og har ofte overvejet, hvordan deres hus og omgivelserne kunne komme andre til gavn. De byggede derfor i 2020 en hytte og indrettede en del af huset til gæstebolig samt etablerede en legeplads med trampolin, gynger, sandkasse, udespabad, svævebane og forskellige boldspil. I 2021 byggede de en shelter. 

Udfordrede familie kan søge SUELL Fonden om en gratis miniferie i 3 dage eller weekendophold i Dyrekærhuset med fuld forplejning samt transport. Dorthe og Henning gør som værter alt for, at familien kan slappe af i nogle dage og ikke skal tænke på madlavning, opvask, rengøring osv., men bare være sammen. 

Familierne kan tage på markvandring til et udsigtspunkt med en fantastisk udsigt over Horsens Fjord, gå på oplevelse i skoven og følge bækken, se og høre de mange fugle, måske se et rådyr, bade i udespabad eller ved Husodde Strand, spille spil, grille, tænde bål med skumfiduser og/eller snobrød og ellers hygge og snakke. Ønsker familien tid for sig selv, så trækker værterne sig tilbage.

I 2021 har 7 familier været på ferie og de siger: 
”Kan vi ikke blive nogle flere dage?”
"Tusind tak for alt - håber vi ses igen snart".
”Kan vi ikk´ få Dorthe med hjem?”
”Dejligt at kunne slappe af og ikke tænke på at skulle lave mad. Min datter spurgte mig, om vi kunne komme igen! Min anden datter sov længe, det gør hun ikke derhjemme”.

Miniferie/weekendophold gives til forsørgere med et lavt rådighedsbeløb. SUELL Fonden får ansøgere med rådighedsbeløb på ned til kr. 900 pr. mdr.

For at søge SUELL Fonden udfyldes et ansøgningsskema, som skal være anbefalet/underskrevet af en kommune eller en social organisation. Der kommer ansøgere fra hele landet.

SUELL Fonden så dagens lys i marts 2020 og har som formål at støtte børn og unge i socialt og økonomisk udfordrede familier i Danmark. Støtten består udover muligheden for miniferier i økonomisk tilskud til tøj, fritidsaktiviteter m.m.

SUELL Fondens indtægter kommer fra sponsorer og gaver. Dorthe og Henning udlejer også Dyrekærhuset på Airbnb og Visit Horsens, og lejeindtægter går til SUELL Fonden. SUELL Fonden er aktiv på Facebook - både for at rejse midler og få bookinger samt ikke mindst for at rette opmærksomheden på udfordrede familier i Danmark.

Støtte fra PFA Brug Livet Fonden vil gå til forplejning, is og oplevelser – f.eks. en tur til Horsens Legeland, hvis vejret er rigtigt dårligt. 

LIGNENDE SAGER

Begavet med Glæde – hjælper højtbegavede børn med at finde trivsel og glæde i livet
Begavet med Glæde er en NGO, der vil udrydde mistrivsel hos højtbegavede børn. Vi vil sikre børnenes ret til at blive udfordret og støttet på linje med andre børn - og hjælpe til at disse børn mødes med forståelse. Det kræver en aktiv indsats.
BørneBuddies
BørneBuddies hjælper børn, der er pårørende i familier, ramt af sygdom eller dødsfald med de små, men vigtige, ting i hverdage, fx leg, udflugter, biograftur, lektier m.m. En børnebuddy kan også gå med til fritidsaktiviteter, sport og kulturarrangementer. Aktiviteterne foregår på barnets præmisser og ud fra barnets ønsker.
Børns Voksenvenner
Hos Børns Voksenvenner skaber vi nære venskaber mellem børn med spinkle voksennetværk og frivillige med tid og overskud til at gøre en forskel.
BROEN – hjælper udsatte børn og unge til en aktiv fritid
BROEN hjælper børn og unge fra socialt udsatte familier til at kunne deltage i det lokale idræts- og fritidsliv. Her bliver de del af gode fællesskaber med andre børn og møder voksne rollemodeller. Det styrker børnenes trivsel i hverdagen.
DrengeAkademiet – Fra dreng på kanten til ung i fællesskabet
DrengeAkademiet har til formål at give udfordrede drenge en bedre chance i livet ved at fremme deres mentale sundhed, robusthed og handlekraft. Projektet består af 2 ugers læringscamp og en 1-årig gruppementorordning med en integreret forældreindsats.
Hjernebarnet
Livet er ofte svært, når man har et barn med en hjerneskade og særlige behov. I Hjernebarnet finder familierne hjælp og et uvurderligt netværk af ligestillede, der stiller op i med- og modgang.
HOME-START Familiekontakt – trygge børn, fælles ansvar
Vi tilbyder støtte, praktisk hjælp og venskab til familier igennem ugentlige besøg i hjemmet af en frivillig. Vi støtter familier med mindst ét barn i førskolealderen, som oplever at være under pres. Formålet er at forebygge kriser og opbrud.
Sprog for alle – Tidlig indsats til spædbørn med risiko for sproglige udfordringer
Alle har ret til en stemme i sit eget liv og det er aldrig for tidlig at starte, hvis et barn fødes med risiko for sproglige udfordringer. Tidlig indsats har fokus på at komme negative oplevelser i forkøbet for det enkelte barn og deres familier.
Sårbare og ensomme børns ophold på Julemærkehjem i 10 uger
Alt for mange børn i Danmark mistrives. De føler sig forkerte, de bliver mobbet, og fællesskaber er noget, de betragter udefra. Det må vi aldrig acceptere. Hvert år får op mod 1.000 børn hjælp på et af de fem Ju-lemærkehjem.
Skoler til børn, der ikke har én
Maren og Zarah giver børn i syriske flygtningelejre det de savner mest: skolegang. De sagde begge deres job op for at arbejde ulønnet for at gøre en forskel for børn hvis liv er ramt af en konflikt de ingen andel har i.