Velgørenhed

Min prinsesse drøm

Når man som barn bliver alvorligt syg bliver tid til leg, drømme og eventyr erstattet af læger, hospitaler, medicin og angst. Men for en enkelt dag kan piger med livstruende sygdomme nu få lov at opleve et frirum og udleve en prinsessedrøm.

I Min Prinsesse Drøm, gør vi derfor noget. En gang om året i uge 37 arrangerer vi et eventyr af en dag. Pigerne inviteres til et overdådigt photoshoot på et rigtigt slot med puffede prinsessekjoler, skøn make-up og hår-styling udført af professionelle fotografer, make-up artister samt skønne frivillige der er med til at gøre dagen helt uforglemmelig. I 3 år har vi afholdt Min prinsesse drøm rundt omkring i Danmark og det er blevet en kæmpe succes. Der er meget stor opbakning fra skønne sponsorer, således vi kan forkæle både den syge pige, samt hendes nærmeste familie og pårørende.

”Det var så rørende, at se hvordan Filippa blomstrede og nød dagen. Hendes drøm om at være prinsesse, var gået i opfyldelse, og jeg tror Filippa for første gang i lang tid glemte alt om hendes sygdom.” – Anne, mor til Fillippa.

Alle medvirkende på dagene donorer deres tid og lønnes i den glæde det giver, at gøre noget uforglemmeligt for andre.

”Jeg kan uden at lyve sige det har været Sarahs bedste dag nogensinde” – Susan, mor til Sarah
 
Min prinsesse drøms bestyrelse og frivillige er bosat i hele landet, men har til hverdag base i Hadsund i Nordjylland. Vi samarbejder hvert år med Make-A-Wish Denmark og Børnecancerfonden for at finde frem til de helt rigtige piger til vores årlige arrangement. Dog er der så utrolig mange piger, som gerne vil være en del af vores prinsesse verden, og vores mål er at kunne glæde endnu flere piger med en prinsesse dag Der ud over har vi fået utallige opfordringer på at lave noget til drengene også, og det vi selvfølgelig hjertens gerne.

Min indre Kriger

På tegnebordet ligger ideer, udkast og drømme for at kunne tilbyde samme heldagsoplevelse for drenge. Dog er drenge i alderen 0-18 år lidt mere komplekse og forskellige i deres drømme end pigerne, og for at kunne arrangere en heldagsoplevelse for de seje drenge, mangler vi kapital til at virkeliggøre vores planer.

Ydermere ønsker vi at nå helt ud til de sygeste børn på landets børneafdelinger. Dem der ikke har mulighed for at komme til os. Vi er allerede i gang med at plante små frø på diverse børneafdelinger i landet, og vi kan med glæde og stolthed fortælle, at vi allerede nu har fået positiv feedback.

Så ideer står i kø hos velgørenhedsforeningen Min prinsesse drøm. Støtten fra PFA fonden vil blive brugt til at kunne virkeliggøre nogle af disse tiltag, samt til afholdelse af Min prinsesse drøm 2019.

LIGNENDE SAGER

Hjertetouren
Hjertetouren skaber et særligt bånd mellem hjertesyge og raske, der kæmper sammen for Alle Danmarks Hjerter! Vi sætter fokus på motion og samler samtidig penge ind til børn og unge, som har hjertesygdomme tæt inde på livet.
Ingeniører uden Grænser
Ingeniører uden Grænser er en teknisk-humanitær organisation med fokus på hjælp til selvhjælp for nogle af verdens fattigste mennesker.
Nepal 2010 - Gør gadebørn til glade børn
Selvom Nepal tilsyneladende er kommet sig over jordskælvene i april 2015, er der ikke sket større forandringer for de børn der lever i slum, på gader og lossepladser - altså de regulære gadebørn. Disse børn er foreningen Nepal 2010’s hjertesag.