Andet

Læger uden Grænser

Læger uden Grænser hjælper der, hvor behovet er størst. Vi mener, at alle har ret til lægehjælp – uanset etnisk baggrund, køn, religion og politisk overbevisning. Vi skelner ikke mellem vores patienter, men redder liv, hvor behovet er størst.

Neutralitet, upartiskhed samt uafhængighed er afgørende dele af vores arbejde, og hvem vi er. Det er disse humanitære principper, som giver os mulighed for at rykke hurtigt ud og redde liv, hvor kun få andre kan.

Udover medicinsk nødhjælp, som er vores primære formål, har vi forpligtet os til at fortælle og råbe op om de forfærdelige forhold, som vi ser i felten. Vores udsendte er forpligtet til at fortælle om den nød, de ser i deres arbejde og på den måde give vores patienter en stemme. På den måde forsøger vi at skabe opmærksomhed og debat om de krige, konflikter og katastrofer, som vi hver dag arbejder i, og som omverdenen muligvis har glemt.

Foto: ©Yann Libessart MSF.


LIGNENDE SAGER

Odsherred Zoo Rescue - dyrevelfærd - redning af udrydningstruede dyrearter
Fonden Odsherred Zoo Rescue er Danmarks eneste rescue center for eksotiske dyr. Centeret har over 600 dyr, og modtager dyr, som har levet et dårligt liv andre steder og som har brug et ny hjem.
Øjenforeningen: Bedre behandling – færre blinde
Ingen fortjener at blive blind som følge af en øjensygdom. Derfor finansierer Øjenforeningen den forskning, der flytter behandlinger – så du i stedet for at blive blind, bliver behandlet.
Troopers For Charity
Troopers For Charity er et fællesskab for voksne og børn stiftet af Star Wars entusiaster i august 2017. I Troopers For Charity er de gode gerninger, de gerninger der kommer fra hjertet.
Vinterlege for Udviklingshæmmede
Foreningen Vinterlege for Udviklingshæmmede er landsdækkende og har til formål, at arrangere en uges sne-ferie i Norge, som henvender sig specielt til udviklingshæmmede.