Velgørenhed

Støtteforeningen for Klovnen LULU og Ko

Hos Støtteforeningen for Klovnen LULU og Ko, er klovnen LULU vores hjertesag – hun har et aldeles givende hjerte og hendes nærvær og tilstedeværelse er helt magisk. Som et trylleslag glemmer man alt om hospital og sygdom for en stund og flyver væk i øjeblikket med LULU. Vores hospitalsklovn Lulu har i mere end 10 år bragt disse øjeblikke og en masse god karma til de små og store patienter på Odense Universitetshospital. Hun er en sensitiv og anderledes klovn, som kommer forbi, står lidt og glor med sine store brune ”koøjne” og mærker efter, hvad hun kan bidrage med. For at Klovnen LULU fortsat kan have sit virke, kræver det at der skaffes midler til hendes vigtige arbejde. På den baggrund har vi dannet støtteforeningen for klovnen LULU & Ko. Foreningen er baseret på frivillighed og et stort hjerte for LULU ́s arbejde. Alt arbejde i foreningen er ulønnet, og alt overskud går ubeskåret til LULU ́s arbejde - og dermed børnene på OUH. Behovet for freelanceklovne på OUH er stort, og der er et voksende ønske om at kunne ”hyre” LULU til flere opgaver - særligt med fokus på børn med sjældne og alvorlige diagnoser og kroniske lidelser. OUH har dog ikke mulighed for at bidrage økonomisk, og derfor skal der findes midler andre steder. En mor udtaler: ”LULU er en ildsjæl, der på en uovertruffen måde formår at rumme børns forskelligheder. LULU er ægte og nærværende og kan med smil, latter og klovnerier få børn til at glemme sygdom og hospitaler for en stund. Hun gør en kæmpe forskel. siger Line Vinther Rasmussen”. (Mor til Victor på 9 år) Anette Bygum udtaler (formand for Støtteforeningen for klovnen LULU & Ko.) ”Lulu kommer med nærvær, omsorg og respekt. Hun kan med et trylleslag gøre øjeblikket magisk. Hun tilbyder de små patienter sit venskab og hjælper dem igennem smertefulde undersøgelser”, siger Anette Bygum der til daglig arbejder som professor og læge på OUH.

LIGNENDE SAGER

Støt 100% for Børnenes arbejde blandt handicappede børn i Mombasas slum
100% for Børnene arbejder for aktivt at skabe en fremtid af muligheder blandt nogle af verdens fattigste børn. Vores målgruppe er gadebørn, handicappede børn og børnehjemsbørn i Ghana og Kenya. 100% for Børnene er en registeret, fradragsberettiget velgørende forening i Danmark - og er godt funderet i det danske civilsamfund.
Egebjerg Event - Sommerkoncert i Egebjerg
Egebjerg Event skaber en gratis fest for alle, der styrker sammenholdet lokalt og sikrer børnefamilier og ældre også har mulighed for at deltage.
Foreningen Happy Dogs
Foreningen Happy Dogs træder til når alt håbet er ude for en hund og dens familie.
Help Your Next - projekt ’Rent drikkevand’
Foreningen Help Your Next har fokus på, at skabe mulighed for, at mennesker i fattige landsbyer også får mulighed for at have rent vand. Rent drikkevand – en menneskeret!
HumanCare Russias humanitære arbejde blandt fattige børnefamilier i Moskva
HumanCare Russia er en forening, hvis formål er at støtte den udsendte Connie Meyers humanitære arbejde i og omkring Moskva. HumanCare Russia støtter især børnefamilier. Syge børn har fået hjælp. Selv små midler har stor effekt for hjælpearbejdet.
Ønskefonden (Make-A-Wish Ønskefonden Danmark)
Make-A-Wish Ønskefonden opfylder ønsker for børn mellem 3-18 år i Danmark med livstruende sygdomme med henblik på at skabe håb, styrke og glæde.
Skolematerialer til forældreløse og fattige børn i Uganda
Skolematerialer til fattige og forældreløse børn i alderen 6-12 år i Primary Schools i Uganda: blyanter, kuglepenne, skrivehæfter, geometrisæt, rygsække, skoleuniformer, sko m.m. Ved at hjælpe med disse ting kommer børnene i skole dagligt.
Sønderjyllands Dyreværnsforening af 1995
Vi hjælper de herreløse og vildtlevende katte i det syd- og sønderjyske, og arbejder for at ændre kattens status og levevilkår.