Velgørenhed

Julekomité

Din stemme behandles. Vent et øjeblik.

Julekomiteens formål er at indsamle penge til værdigt trængende Holbæk børnefamilier, så de har mulighed for at give deres børn en lidt bedre jul i form af mad og/eller gaver. Modtagere får et pengebeløb – og enlige med lav indkomst og mange børn får flest penge.

Julekomitèen af 1922 er en komité stiftet en gang for 99 år siden af en række mennesker fra ”det bedre borgerskab” i Holbæk-, Jyderup- og Tølløse Kommuner. Vi samler penge ind hos erhvervsdrivende, private samt diverse fonde. Pengene bliver herefter uddelt til ”værdige trængende børnefamilier”.

I mange år drev Holbæk Kommune komitéen sammen med interesserede fra nærmiljøet. Den siddende borgmester var og er altid formand. I 2018 havde kommunen imidlertid ikke mulighed for at styre disse aktiviteter mere, hvorefter Lions Club Holbæk overtog det administrative arbejde med opbakning og hjælp fra kommunen, så vi ved, at det er de rigtige mennesker vi støtter. Alt arbejde med julehjælpen foretages af frivillige, så bortset fra nogle små administrative beløb, går alle de indsamlede midler til enlige mødre eller fædre, som ikke har midler til at fejre jul for deres børn. Alle i bestyrelsen støtter, med hvad de formår, ud fra deres professionelle status. Fx er annoncer og artikler gratis i de lokale medier, og kontakten til de erhvervsdrivende foregår via Byforum Chefen.

Vi har gennem årene samlet rigtig mange penge ind til det gode formål. Indsamlingen foregår i de to sidste måneder af året. I 2020 fik vi indsamlet over 270.000 kr. som blev fordelt efter en fordelingsnøgle komitéen udarbejder. Jo flere børn, des højere beløb. En enlig med et barn modtog 1.100 kr. og en enlig med seks børn fik 3.000 kr.

  

LIGNENDE SAGER

Cykel for Sagen
Cykel for Sagen er et velgørenhedsløb, hvor overskuddet bliver doneret til Psykisk sårbare, således at de kan få idræt ind i deres hverdag og få et bedre liv.
Fri af Misbrug
Foreningen Fri af Misbrug yder gratis og landsdækkende rådgivning til forældre, der har problemer med alkohol eller stoffer. Fri af Misbrug har valgt at have særligt fokus på forældre, fordi ingen børn fortjener at vokse op i et misbrugshjem.
Trøstebamser
Vi er en Facebookgruppe der gennem næsten 6 år har lavet og doneret Trøstebamser til Hospitaler, Krisecentre m.m. på Sjælland. Alt er frivilligt arbejde.