Velgørenhed

Hjertetouren

Deltagerne træner mod et årligt 24-timers cykelevent på Flyvestation Værløse. Mange bruger Hjertetouren som deres store årlige motionsmål for at markere, at sygdommen ikke har taget magten over dem - at den ikke skal stå i vejen for et godt og aktivt liv!

Til eventet opstiller vi en lejr med telte, strøm, toiletfaciliteter, vand og forplejning. Her er plads og hjerterum til både deltagere, pårørende og andre nysgerrige sjæle, og i løbet af de 24 timers cykling opstår der et ganske særligt sammenhold på pladsen og blandt deltagerne. Alle hjælper de helt fantastisk seje ryttere til at nå deres mål, om det så er at lave flasker, hente energibarer, tørre sko eller et klap på skulderen og en velfortjent opmuntring i en pause.
Vi har plads til alle - uanset om man er hjertesyg eller rask, og om man kan køre 100 eller 500 km. Der er efterhånden også blevet tradition for at forskellige cykelhold og klubber lægger vejen forbi i løbet af døgnet og giver læ og moralsk opbakning til deltagerne.

Og så findes der simpelthen ikke noget mere rørende end at opleve de dødtrætte ryttere komme i mål en efter en - efter at have kæmpet med hver deres dæmoner og forudsætninger i de 24 timer. Lige dér giver det hele mening for alle, der knokler for Hjertesagen og for Hjertetouren, hvad enten det er i sadlen eller som frivillig.

LIGNENDE SAGER

Ingeniører uden Grænser
Ingeniører uden Grænser er en teknisk-humanitær organisation med fokus på hjælp til selvhjælp for nogle af verdens fattigste mennesker.
Min prinsesse drøm
Foreningen Min Prinsesse Drøm skaber lys i mørket og glade minder for børn med livstruende sygdomme og pårørende. Frivillige kræfter over hele landet skaber rammerne for en prinsessedrøm af dimensioner, som giver fornyet styrke i sygdomsforløbet.
Nepal 2010 - Gør gadebørn til glade børn
Selvom Nepal tilsyneladende er kommet sig over jordskælvene i april 2015, er der ikke sket større forandringer for de børn der lever i slum, på gader og lossepladser - altså de regulære gadebørn. Disse børn er foreningen Nepal 2010’s hjertesag.