Børn & unge
Godfar
Links
Godfar.dk kæmper for sunde skilsmissebørn, fædre og familier. Godfar.dk er frivillig og selvfinansieret.
Vi ved i dag, at skilsmissebørn trives bedst, når de har lige meget tid med mor og far - også efter et familieopbrud. Et system og en praksis, gør hverdag det stik modsatte, ved at afskære børn fra deres fædre og omvendt, ved et familieopbrud. Dette oplever tusinder af børn, fædre og familier dagligt. Og sættes derved, ufrivilligt, i mistrivsel. Livet lægges i ruiner - uden årsag eller fornuft, hvilket sker massivt, Danmark over.
Godfar.dk arbejder for et sundt Familie Danmark, med sunde børn, sund familielovgivning, sunde praksisser og ligeværdighed mellem forældre. Vores ønske er at nå følgende:
- At bekæmpe den massive, voksende mentale mistrivsel og mentale usundhed hos børn og familier.
- At sørge for at vi ikke har et familiesystem, som skader og diskriminerer, men i stedet hjælper og støtter børn og dets forældre ligeværdigt, og som skaber et sundt grundlag og udvikling for alle.
- Og dermed gøre det muligt for alle at kunne leve et sundt liv - også hvis man rammes af skilsmisse.
Godfars hjertesag, er børn og deres familieliv, da vi mener at det er en forudsætning for et velfungerende samfund. At medvirke til at få ændret dette er et tungt arbejde, der også kan være upopulært og modstandsfyldt. Det opleves som om at ingen tør tale om det eller gøre det, der skal til, på trods af problemets omfang.
Arbejdet i Godfar.dk er mangesidet. Det varierer fra daglige personlige samtaler med børn, fædre og familier herunder nogle der er udsat for overgreb. Herudover faciliterer vi samtaler med politikere, samt professionelle inden for familieretten, socialvæsnet m.fl. Det er en samfundsopgave, der kræver stor indsigt i området og i de offentlige systemer. Holdninger og myter gør, familiesystemet dysfunktionelt med store konsekvenser for de involverede familier. Vi håber nogen vil se os og høre os, så vi kan hjælpe.