Hjemløse & socialt udsatte

Fuldt Hus

Din stemme behandles. Vent et øjeblik.

Links

Fuldt Hus er en almenvelgørende forening. Vi har til formål at bidrage til at socialt udsatte oplever sig som en del af et fællesskab gennem deltagelse i kulturlivet. Vores medlemmer er teatre, der ønsker at tage et socialt ansvar ved at donere ikke-solgte billetter. Billetterne stilles til rådighed for organisationer som arbejder på et socialt og alment velgørende grundlag eller til andre, der på nonprofit basis arbejder for at give økonomisk og socialt udsatte en bedre hverdag.

Fuldt Hus’ målgruppe er mennesker, der ofte er isolerede og har en hverdag, hvor der er meget lidt at se frem til. En begrænset økonomi og et lille socialt netværk gør det svært at opsøge nye fællesskaber. Manglen på interessante begivenheder i hverdagen kan medføre yderligere isolation, fordi der kan opstå en følelse af ikke at have noget spændende at fortælle om og dele med andre mennesker. 

Fuldt Hus startede som et frivilligt initiativ i 2017. Initiativtageren til projektet, skuespiller Sofie Alhøj, var dengang ansat på Folketeatret, hvor hun fik lov til at dele ikke-solgte billetter ud til velgørende foreninger, på aftener hvor der var tomme pladser i salen. Det førte til, at mennesker tilknyttet Dansk Flygtningehjælp, Krisecentret Dannerhuset, Hus Forbi, Frelsens Hær og mange flere, blev inviteret i teatret ganske gratis – nogle af dem for første gang i deres liv. Fuldt Hus var sat i gang, og der kom så mange positive tilbagemeldinger fra modtagerne, at det blev klart, at initiativet måtte fortsætte. I 2020 modtog Fuldt Hus en bevilling fra TrygFonden til at formalisere og effektivisere projektet, bl.a. ved at udarbejde en hjemmeside, der kunne håndtere distributionen af billetter. 

I dag består Fuldt Hus af en bestyrelse og et mindre sekretariat, og målsætningen er at blive landsdækkende indenfor de næste tre år.

LIGNENDE SAGER

Café Exit
Nuværende og tidligere indsatte har brug for hjælp og støtte når de kommer ud af fængslet og ønsker et liv uden kriminalitet. Café Exit ser mennesket bag forbrydelsen og hjælper til et nyt netværk, sundt fællesskab og en fremtid med gode værdier.
Hjælp din næste, hjælp de udsatte
Hjælp Din Næstes mål om at hæve livskvaliteten for udsatte. Den primære arbejdskraft er baseret på frivillighed (48 frivillige). Den primære indtægt for organisationen er baseret på private donationer.
Hjemløs i Århus
Hjemløs i Århus er med Det rullende hjerterum er en 100 % frivillig organisation, som eneste formål er, at gøre noget godt året rundt for hjemløse og socialt udsatte i Århus.
Hjerterum (Blossom-Project.org)
Det er ikke altid let at blive ældre og slet ikke, når livet gør ondt. Hjerterum er et frivilligdrevet kursusfællesskab, hvor udsatte kvinder får nye, gode oplevelser i en rygsæk proppet med begivenheder fra et hårdt liv på kanten af samfundet.
Kolding Madhjælp
Kolding Madhjælp samler overskudsmad ind fra butikker og giver det gratis væk til folk, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen.
Naturens Orpigaq
Vi er i samarbejde med Danmarks Outdoor Festival, hvor vi har en gruppe af udsatte unge, der indgår i frivilligt arbejde. På festivalen har vi den opgave at forpleje de andre frivillige og har ansvar for frivilligzonen.