Børn & unge

Foreningen Læsehunde

Ca. 15 % af danske skolebørn har en læseudfordring og mange af dem har samtidig mistet lysten til at læse. Derfor oplever forældre, at det kan være svært at motivere barnet til at øve læsningen hjemme.

Det kan også være udfordrende at træne højtlæsningen i klassen, hvis man er usikker på, om klassekammeraterne kan finde på at grine, hvis man læser forkert.
Når bogstaverne driller, kan det gå ud over barnets skoleglæde og selvtillid, fordi læsning indgår bredt i mange fag. Vi ved, at det er vigtigt at sætte tidligt ind og motivere barnet til et liv med ord.

  • En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder roen og nærværet, der skaber tryghed og tillid hos barnet.
  • En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse, ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier.
  • En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse, og resultatet er øget læselyst og selvtillid.
  • En læsehund er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteker og skoler med netop denne opgave. Her får barnet mulighed for at læse højt for læsehunden i 20-30 minutter, og herefter er der tid til hundeøvelser og sjove tricks.

Barn og læsehund mødes én gang om ugen, og et læseforløb varer typisk seks uger. Barnet modtager et diplom den sidste gang.

Læsehundene henvender sig til børn i 1. – 5. klasse, som har knækket læsekoden, men som er udfordret og mangler motivation til at træne læsningen.
Læsehunden og dens ejer udfører aktiviteten på frivillig basis via Foreningen Læsehunde. Det er gratis for barnet at modtage hjælp fra en læsehund. Selve foreningen er ligeledes drevet af en gruppe frivillige, der brænder for at hjælpe børn til en bedre skolegang

I dag er der 90 aktive læseteams rundt om på biblioteker og skoler i hele landet. Foreningen Læsehunde ønsker at kunne tilbyde et forløb hos en læsehund til mange flere børn.
En kåring som årets hjertesag vil hjælpe os med at hjælpe børn med læseudfordringer, bl.a. ved at give os mulighed for at uddanne flere læseteams.


LIGNENDE SAGER

Atletik og RaceRunning for børn med Cerebral Parese (CP) og nært beslægtede handicaps
Parasport Frederiksberg har siden foråret arbejdet målrettet på at rekruttere og inkludere børn fra 3 år i klubben. Resultatet er blevet Atletik og RaceRunning - et idrætstilbud for børn mellem 3-9 år med Cerebral Parese og nært beslægtede handicaps.
BørneTelefonen - Hjælp til udsatte børn og unge i Danmark
BørneTelefonen er den mest anerkendte og samtidig den mest benyttede rådgivningslinje for børn og unge i Danmark, som har brug for at blive hørt og få gode råd om problemstillinger lige fra mobning og drillerier, til vold og seksuelt misbrug.
BROEN Danmark
BROEN bygger bro for udsatte børn og unge til et aktivt fritidsliv sammen med andre børn og voksne rollemodeller. Det sker ved at hjælpe med økonomisk støtte til kontingent og nødvendigt udstyr til sport, spejder eller anden fritidsaktivitet.
Byg Bro skab ro
Byg Bro Skab Ro er en læringsplatform for børn og deres forældre, hvor der bygges bro mellem børn og forældre, så der skabes ro i det enkelte barn, en ro der flytter med ind i klasselokalet, fremmer fællesskabet, trivsel og højne indlæringen.
De Glade Givere
De glade givere er en frivillig forening, der hjælper økonomisk udsatte børnefamilier med bla. tøj, legetøj, fødselsdagsgaver og pakkekalender. De kan fremskaffe det meste – både flyverdragter, skoletasker eller bare en fødselsdagsgave.
#DrugRebels, hvis du også siger nej til stoffer!
DrugRebels er en frivillig organisation, der arbejder for, at unge vælger stofferne fra i deres liv. Usikkerheden om stoffers indhold og styrke har store konsekvenser, og derfor arbejder DrugRebels for at få de unge i tale og skabe en bevægelse.
For Lige Vilkår
For Lige Vilkår er en landsdækkende og diagnose-tværgående forening for forældre og andre pårørende til børn, der på grund af handicap eller kronisk sygdom har særlige behov.
IAKM Danmark
Nogle børn har problemer, der gør det meget svært for dem at lære at tale. IAKM er en forening drevet af frivillige, der arbejder for at hjælpe både børn og voksne med at lære at kommunikere gennem netværksbaseret sprogtræning.
Julemærkefonden
Julemærkefonden gør et fantastisk arbejde for og med danske børn. Lad os derfor alle bakke op om det gode arbejde til glæde og gavn for de mange børn der trænger til en håndsrækning.
Julestræforeningen for social udsatte børn i Esbjerg kommune
Foreningen laver en gammeldags juletræsfest med alt hvad faget tilhøre for social udsatte børn , så de bare i et par timer kan være børn uden sorger og bekymringer, og hvor de ikke skal være de voksne.
Klub Venner
Klub Venner er unik og nyskabende for unge med svære handicaps. Unge, som normalt ikke har mulighed for at mødes med vennerne, kan her sammen med vennerne gå til hiphop, koncert, at shoppe, bowle mm. Venskaber opstår og vedligeholdes i Klub Venner.
Ledsaget
”Ledsaget” er en gruppe af frivillige, der hjælper uledsagede flygtningebørn, som har fået tilkendt opholdstilladelse og ret til familiesammenføring. Flygtningebørnene skal selv sørge for at betale og få sammenføringen til at ske, og kan få støtte gennem dette initiativ.
Legeheltene
Alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse. Det gælder også børn, der er ramt af sygdom. Derfor har Børneulykkesfonden startet Legeheltene, der arbejder for at skabe leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark.
LykkeLiga
LykkeLiga er en national håndboldliga for udviklingshandicappede børn - også kaldet “Danmarks lykkeligste liga.” Med fokus på positive fællesskaber, gode oplevelser og glæden vil holdsport er LykkeLiga et fyrtårn af livsglæde i en vanskelig hverdag.
Mindhelper.dk – guider unge gennem hårde tider
Projekt Mindhelper.dk har udviklet sig til at være et af Danmarks største og mest besøgte sites for unge om mental sundhed. Sitet er udviklet sammen med over 300 unge, og tilbagemeldingerne fra både unge og fagfolk er særdeles positive.
Natteravnene Danmark
Det er Danmarks 4.000 Natteravnes primære formål at bidrage til øget livsglæde, trivsel og gode fællesskaber især blandt børn og unge. Natteravnene fremhæves som et af de mest markante eksempler på social innovation og socialøkonomisk virksomhed.
PROJEKT S - Mental styrketræning for børn og unge
PROJEKT S er mental styrketræning for børn og unge i alderen 10-16 år kombineret med fysisk aktivitet. Vores vision er at mental sundhed sidestilles med fysisk sundhed, og bliver en naturlig del af unges hverdag.
Sexekspressens Uddannelsesseminar - Bedre seksualundervisning til folke- og efterskoler
Sociale medier fylder mere og mere blandt børn og unge i dag og indgår væsentligt i deres identitetsopbygning, derfor vil Sexekspressens frivillige gerne skabe opmærksomhed på dette emne gennem oplæg og workshops på vores årlige uddannelsesseminar.
TUBA
Ingen skal vokse op med fulde forældre - og gør man, skal man kunne få hjælp! Derfor kan unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier med misbrug, få gratis terapi og rådgivning i TUBA.
UNG UDEN MOBNING
Alle har ret til et liv uden mobning. Derfor arbejder foreningen UNG UDEN MOBNING for at skabe børne- og unge fællesskaber med plads til alle og plads til at være sig selv. Vi hjælper ved samspilsproblemer gennem lokal rådgivning og nærværende indsatser.