Væresteder

Værestedet DRYS IND

Dette dejlige værested er drevet af idealisme, bankende hjerter, åbne arme, empati, livsglæde og humor. Vi tror på at alle har ret til fællesskab og knus, at vi har brug for hinanden og at vi kun sammen kan bringe værdi og glæde til hinandens liv.

En ihærdig flok på ca. 40 frivillige og 1½ medarbejdere sørger for at vi har åbent året rundt, for alle der skulle lægge vejen forbi.

Hos os skal man ikke være medlem eller visiteres, man "drysser ind" når behovet melder sig og sammen deler vi sorger og glæder og gør livet sjovere og mere tåleligt.
Vi har altid kaffe på kanden, mad eller smørrebrød og tid til at snakke.
Vi fejrer fødselsdage og højtider, går til begravelser, bliver udfordrede eller gjort klogere af div foredragsholdere, tager på ture og ferier, danser og græder - SAMMEN!
Vi lever af de donationer, vi kan skrabe til os og der er brugerbetaling på alt, dog hjælper vi selvfølgelig hvor der er behov.
Vores brugere er i alderen 50-90 år og aldersspredningen er i høj grad med at gøre hverdagen spændende, og at det er nemt at falde til.
Vi lever udelukkende af donationer, som vi bruger med største omhu og fornuft og tager både frivillige og brugere med i beslutningsprocessen.
Vi har verdens dejligste brugere og vi er hinandens hjertesager!


LIGNENDE SAGER

Værestedet X-House, Esbjerg
X-House, er Esbjergs bedste og vigtigste værested for tidligere misbrugere. Vi tilbyder samtaler, relationer og stabilitet. Stedet er uundværlig for alders gruppen 18+.