Uddannelse & mentorordning

Doolexia

Din stemme behandles. Vent et øjeblik.

At være ordblind er for de fleste ikke bare et læseproblem. Det former én som menneske, at man gennem hele sin skolegang har ekstremt svært ved det, alle andre kan – at læse, skrive og at tilegne sig viden. Det resulterer ofte i en stor følelsesmæssig mindreværdsfølelse, der risikerer at forfølge én hele livet. Man dukker sig, føler sig dum og anderledes. 

Det har Doolexia et kæmpe potentiale til at lave grundlæggende om på – for ordblinde og læsesvage i alle aldersgrupper! 

Doolexia er startet af de to barndomsvenner, Jan Bay Kønig og Peer Kromann Nielsen. Efter 25 års venskab fortalte Peer for første gang Jan om sin ordblindhed. Jan, der er uddannet indenfor IT og medicoteknik, satte sig for at lære Peer at læse og skrive – og det lykkedes! Det blev også startskuddet til deres fælles vision om ”At udrydde ordblindhed i Danmark – og ultimativt i verden!” 

Peer og Jan kastede al deres passion, energi og fritid i at udvikle Doolexia-metoden og træne børn og voksne gratis. I 2015 etablerede de firmaet Doolexia og begyndte udviklingen af et intelligent og tilpasningsdygtigt computerprogram, der omsætter deres fælles viden og erfaringer og giver ordblinde mulighed for dagligt at træne deres visuelle, taktile og sprogmotoriske færdigheder. 

Dette sker på forskellige måder, der skaber de forbindelser mellem bogstaver og lyde, som ordblinde ellers har svært ved. Samtidigt er hele metoden bygget op på en måde, så eleven selv kan følge sin egen udvikling – og endda konkurrere med sig selv (og andre) – så det også bliver sjovt at lære. 

Jan og Peer arbejder løbende på at dokumentere effekten af Doolexia-metoden. Dette sker i samarbejde med læsevejledere, skoler og virksomheder. De har netop afsluttet et pilotstudie på en række skoler, der har vist meget lovende resultater på elevernes læse- og stavefærdigheder. Elever, forældre og lærere oplevede også, at stave- og læseforbedringerne løftede elevernes generelle faglige og sociale trivsel i skolen. 

Doolexia er nu i samarbejde med Landsforeningen Læs&Stav og VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) i gang med et endnu større landsdækkende projekt, der involverer 40 skoler med 500 elever landet over. 

Giv din stemme til Hjertesagen Doolexia og vær med til at Doolexia kan give flere elever en præcis stavning og glad læsning! 

LIGNENDE SAGER

ArtistaDentro Danmark
Vi tror på kunstens transformative egenskaber! ArtistaDentro er et fritidstilbud med kunst og kultur for familier i Iztapalapa-Nezahualcóyotl – et af verdens største slumområder. Vær med til at gøre en forskel i den post-pandemiske uddannelseskrise!