Andet
Danske Plejehjemsklovne
Links
De mest institutionaliserede mennesker i vores samfund er plejehjemsbeboere og voksne på bosteder. De er helt afhængige af andre menneskers hjælp - og i risiko for social isolation og ensomhed. Samtidigt er personalets arbejdsdag ofte så travl, at det kan have svært at nå at skabe stjernestunder for alle beboere.
Danske Plejehjemsklovne er uddannede til at møde sårbare voksne i de beskrevne målgrupper og arbejder ud fra værdierne Respekt, Værdighed og Nysgerrighed – i den rækkefølge.
I mødet med plejehjemsklovnene får beboerne et frirum, hvor der er plads til lige præcis det, de har lyst til. Det er klovnenes fornemste opgave at møde det enkelte menneske i dennes verden og hverdag. Her puster klovnene liv og lys ind i beboernes liv gennem samtale, sang, nærvær og tid. Dagen bliver en smule mere farverig for den enkelte beboer; og så bliver der i øvrigt noget at snakke om efterfølgende. Oplevelsen med glæde og smil kan strækkes endnu længere. “Det er fantastisk, at I kan kommunikere med mennesker, som vi [personalet] har svært ved at kommunikere med”, har en plejehjemsansat sagt til klovnene efter et besøg.
Både på bosteder og plejehjem bor mennesker, der ikke kan tage del i de aktiviteter og oplevelser, der tilbydes; de kan være for syge eller have svært ved samvær med mange mennesker. Danske Plejehjemsklovne sætter en ære i at tilbyde hjemmebesøg til netop den gruppe, så de kan opleve at være en del af et fællesskab. Som en plejehjemsansat formulerede det efter et klovnebesøg, “Man kan virkelig se, at beboerne befinder sig godt i jeres selskab“.
Foreningen Danske Plejehjemsklovne er drevet som en NGO, således at alle indsamlede midler går til at finansiere plejehjemsklovnebesøg.
I Danmark er der over 900 plejehjem og bosteder. I takt med, at kommunernes trængte økonomi presser personalet til primært at prioritere plejeopgaver, er den indsats, som Danske Plejehjemsklovne gør, blevet vigtigere end nogensinde før, for ”når klovnene kommer forbi, er det som om, at tid og sted bliver glemt, og vi alle blot er i nuet – et magisk nu”.