Velgørenhed

Bylling Foundation

Din stemme behandles. Vent et øjeblik.

Bylling Foundation er en gruppe ildsjæle, der med afsæt i den danske pædagogik og omsorg, kæmper for at forbedre levevilkårene for gadebørn i Cebu City, Filippinerne.
Dette forsøger vi at gøre gennem ByllingHuset, som er bygget op omkring vort hjerterum. Et børnehjem for små og store, hvor vi tilbyder tag over hovedet, nærende mad, trygge rammer, omsorg, pædagogisk / psykologisk vejledning samt uddannelse, hvilket vi ser som værende nøglen til en bedre fremtid.

De børn og unge som bor hos os, kommer alle fra barske vilkår. Et hårdt liv på gaden, omsorgssvigt, fysisk - og/eller psykisk misbrug, kriminalitet og afhængighed af stoffer. Det er børn og unge med ar på både krop og sjæl. Alle med et behov for en hjælpende hånd, til at kunne bearbejde fortidens traumer og se fremtidens muligheder.

Udover ByllingHuset involverer vi os i lokalsamfundet og laver opsøgende arbejde på gadeplan, i et forsøg på at sprede håb og give udsatte børn og familier, nogle redskaber til at kunne udvikle dem selv og deres vilkår.

Family sponsor program
Vi hjælper udvalgte familier med ugentlig mad og medicin rationer, samt hjælp fra vores socialrådgiver.

Educational program
Vi sponsorerer uddannelse til udvalgte børn. De får skolegang, uniformer, skolematerialer m.m. betalt. Mange fattige familier har ikke råd til at sende deres børn i skole, så dette er en kæmpe hjælp for de involverede. Uddannelse fører til bedre betalte jobs og er dermed en måde at kunne bryde den sociale arv.

Feeding program
Hver måned laver vi feedings i udsatte områder. Vi tilbereder et varmt og nærende måltid mad, som deles ud med kærlighed. Vi tager os tid til at snakke, lege og bare være til.

Oral hygiene program
Vi børster ugentligt tænder samt spreder information omkring god hygiene. Vi sørger for tandbørster, tandpasta og rent drikkevand, samt sunde snacks til deltagerne i programmet.

Fattigdommen er enorm på Filippinerne og vi er derfor i Bylling Foundation bevidste om, at vi desværre ikke kan hjælpe alle på vores vej. Gennem ByllingHuset giver vi en helhedsorienteret hjælp til vores børn og unge, som går ind og arbejder med alle aspekter i deres liv. Dette er en hjælp der strækker sig over en lang årerække og som er vedvarende, indtil den unge, er i stand til at kunne klare sig selv. Vi tror på at hjælp til selvhjælp er den bedste hjælp vi kan give. Sammen med vores forskellige lokale projekter skaber små ringe i vandet og giver håb til mennesker der alle lever under fattigdomsgrænsen.

LIGNENDE SAGER

Chrispys' hjælpende hænder stop madspild
”Chrispy’s hjælpende hænder - stop madspild” fortjener at blive årets hjertesag. De mange frivillige ildsjæle hjælper hver dag flere sårbare, udsatte familier i flere byområder på Sjælland.
EXIST vil stoppe menneskehandel!
EXIST vil stoppe menneskehandel! Vi vil hjælpe nigerianske kvinder tilbage til livet ved at tilbyde dem et trygt hjem med fokus på personlig udvikling, uddannelse og jobskabelse - så de bliver selvforsørgende, kompetente nigerianske samfundsborgere.
GÅ FOR BØRN - Intet barn skal føle sig alene
Alt for mange børn er alene med problemer, som de vælger ikke at dele med en forælder. GÅ FOR BØRN velgørenhed, hvor overskuddet i år går til Børnetelefonen og næste år til Girltalk.
HumanCare Russias humanitære arbejde blandt fattige børnefamilier i Moskva
HumanCare Russia, HCR, er en forening, hvis formål er at støtte et humanitært arbejde i og omkring Moskva. Den støtter især børnefamilier samt en læge og forsker Dr. Zinenko, som arbejder på at hjælpe syge børn. Behovet for hjælp er stort i Rusland.
Ngayen School Fund projekt - Vandboring til Gambia
Ngayen School Fund forsøger at indsamle de økonomiske midler til at få etableret en brøndboring med tilhørende vandhaner i en lokal landsby i provinsen af det vestafrikanske land Gambia.
Stop spild lokalt (Rønne)
Stop spild lokalt Rønne er en frivillig organisation, hvor vi reducerer og stopper meget madspild. Vi giver mad videre gratis til folk, der ikke har så meget. Vi en forskel for miljøet, samtidig med at vi har et godt fællesskab.
Team Rynkeby Storstrøm
Team Rynkeby Storstrøm er lokalt forankret på hele Sydsjælland, Lolland og Falster. Sammen kæmper de for at samle penge ind til Børnecancerfonden. Med #TeamJulius gør vi en forskel for Julius og alle de andre syge børn.