Hjemløse & socialt udsatte

Brugernes Førerhunde Ordning

At leve med et alvorligt synshandicap i et stadigt mere visuelt orienteret samfund, gør hverdagen til et forhindringsløb for synshandicappede. At komme sikkert udenom butiksskilte, tøjstativer, café-områder, blomsterdekorationer, bænke osv. er i sig selv en kunst, men samtidig at holde styr på andre trafikanter, ujævn eller hullet fortovsbelægning o.l. kan gøre en helt almindelig tur i Brugsen til en udmattende opgave.

Heldigvis findes der hjælp at hente, så blinde og stærkt svagsynede kan færdes sikkert og trygt i dette visuelle virvar af indtryk.

Brugernes Førerhunde Ordning (BFO) træner og udplacerer førerhunde i hele Danmark, og vi hører ofte, fra nye brugere som får deres første førerhund, at det er intet mindre end verdens bedste hjælpemiddel. De oplever ganske enkelt, at de genvinder deres frihed og uafhængighed til at færdes og leve deres liv på egne præmisser.

Men at arbejde som førerhund er både mentalt og fysisk krævende for hundene, og i BFO, arbejder vi ud fra et højt etisk princip, om kun at ville have sunde, robuste og glade hunde. Hunde som med hele deres væsen ønsker at være en trofast og uundværlig hjælper for sin bruger.

At finde den type hunde har altid været en stor opgave, og da der i disse år er en stærkt stigende efterspørgsel på førerhunde, kombineret med avlsudfordringer med nogle af de racer der typisk fungerer godt som førerhunde, er vi i BFO begyndt at kigge på alternative muligheder.

Vi har derfor indenfor de seneste år, med stor succes, taget nye racer, som f.eks. hvid schæfer og storpuddel ind i vores bestand af førerhunde, så da vi i år fik mulighed for at afprøve endnu en ny og relativt ukendt race i Danmark - en Alt Deutsche Schæfer, slog vi naturligvis til. Især mentaliteten adskiller denne schæferrace fra den almindeligt kendte schæfer. Alt Deutsche Schæfer er en familiehund, venlig og omgængelig, men stadig med den mentale robusthed som kendetegner den almindelige schæfer.

I dag er Athene (som ses på billedet) en aktiv førerhund, og arbejdet med Athene viste sig så positivt, at vi nu ønsker at iværksætte et egentligt avlsprojekt med denne skønne race her i Danmark.

I BFO brænder vi for, at blinde og stærkt svagsynede får de bedst mulige førerhunde, og vi tror på at Alt Deutsche Schæferen har et fantastisk potentiale. Vi håber derfor at kunne komme i gang med avlsprojektet så hurtigt som muligt, og at blive en af årets hjertesager ville være lige det skridt der skal til for at realisere drømmen.

LIGNENDE SAGER

Bindeleddet
Bindeleddet støtter unge hjemløse i den svære overgang fra gade til hjem. Fagligt stærke, frivillige mentorer styrker den unges tro på sig selv og skaber nye positive netværk.
Den Frivillige Sundhedsrådgivning
Den Frivillige Sundhedsrådgivning er en fleksibel indsats for de mest udsatte kvinder i Reden Aarhus, som oftest slet ikke opsøger, eller alt for sent opsøger, hjælp i sundhedsvæsenet.
Etableringshjælp til voldsramte kvinder
Etableringshjælp til voldsramte kvinder fortjener anerkendelse og støtte som hjertesag for det store arbejde, den gør som frivillig forening, der betyder kortere tid for familierne på krisecentre inden de kan blive etableret sikkert i ny bolig.
Foreningen: Hunde, tips og hygge
Foreningen: Hunde, tips og hygge er en nonprofit forening, der har til formål at hjælpe udsatte i Danmark med foder, loppemidler, i nogle tilfælde dyrlæge regninger mm til deres hunde
Kolding Madhjælp
Kolding Madhjælp hjælper almindelige borgere, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen, med overskudsmad fra dagligvarebutikker. Vi har det motto , at ingen skal gå sultne i seng. Vores bruger får maden ganske gratis.
PROJEKT HJEMLØS- mad og omsorg til byens hjemløse
PROJEKT HJEMLØS giver gratis mad og omsorg til Københavns hjemløse. Vi yder en vigtig indsats i weekenden, når andre væresteder holder lukket, mange glemmer at hjemløse også er sultne i weekenden.
Projekt UNIK – udsatte unges netværk i kommunerne
Projekt UNIK er en specialiseret, håndholdt hjælp til udsatte med et socialt og uddannelsesrettet sigte, der giver de unge motivation, håb, netværk og fællesskab. Projekt UNIK er et gratis tilbud for tidligere og nuværende anbragte unge ml. 15-30 år.
Roskilde Handi-Festival - indendørs festival for mennesker med særlige udfordringer
Roskilde Handi-Festival, en festival for mennesker med særlige udfordringer. Målgruppen er repræsenteret i foreningens bestyrelse og er med til at vælge hvilke bands der skal spille og det er en indendørs festival, der sikrer tilgængelighed for alle.
Social Sundhed - Brobyggere i Sundhedsvæsenet
Den sociale ulighed i sundhed er stor, og derfor dør mange sårbare og socialt udsatte mennesker alt for tidligt! Unge studerende fra sundhedsfaglige uddannelser arbejder hver dag frivilligt i Foreningen Social Sundhed for at mindske denne ulighed.
Stop Spild Lokalt - en moderne Robin Hood-forening
Foreningen Stop Spild Lokalt (Ringsted) deler primært overskudsmad ud til værdigt trængende. Maden stjæles dog ikke fra butikker og private, så der begås ikke noget ulovligt :-)
Stop Spild Lokalt (Næstved)
Stop Spild Lokalt (Næstved) hjælper social udsatte i Næstved Kommune med overskuds-og dato varer dagligt.
Varmestuestrik.dk
Varmestuestrikkerne er frivillige der laver varme beklædningsgenstande til socialt udsatte i Danmark. Vi startede i 2006 i Nykøbing Sj. og siden har idéen bredt sig til hele landet.