Projekter

Borneo Child Aid (PUGAD)

Din stemme behandles. Vent et øjeblik.

Bajau Laut folket lever traditionelt i både på havet mellem Borneo og Mindanao, og har af samme grund sjældent en dokumenteret nationalitet. De behandles derfor ofte som illegale immigranter og statsløse. Det betyder, at børnene ikke har adgang til skoler og sundhedsvæsen, og ofte lever med deres familier i usle slumkvarterer uden for byerne.

Borneo Child Aid/PUGAD har gennem de sidste 12 år drevet skoleprojekter for Bajau Laut børnene i landsbyer på øer ud for Borneo. Vi organiserer, med lokale lærerkræfter, undervisning fra førskole til 6. klasses niveau. Derefter har eleverne mulighed for at fortsætte i videre skolegang på nationale skoler i Filippinerne. Børnene har, foruden undervisning, modtaget et nærende måltid om dagen.

Vi har startet 27 nye skoleprojekter på øer i den filippinske provins Tawi-Tawi, hvor størstedelen af Bajau Laut befolkningen lever. Der er lige nu ca. 2000 børn, som får deres første undervisning på vore skoler. Skolegangen giver børnene en mulighed for at få et bedre liv, og hjælper til at Bajau Laut folket får en stemme i det lokale samfund. Skolegangen hjælper også til at beskytte mange sårbare børn mod en tilværelse som gadebørn med lim-snifning og prostitution.

LIGNENDE SAGER

Bryd Tavsheden
Hvordan taler du med dine elever om at være vidne til vold? I dette års Kreative Konkurrence har BRYD TAVSHEDEN i samarbejde med Ligestillingsafdelingen i Transportministeriet fokus på børn og unge, der er vidne til kærestevold.
Repaircafé Danmark
Repaircaféer over det meste af landet hjælper ejere af værktøj, elektronik, legetøj, tøj m.v. med at reparere ting, der er gået i stykker. Repaircafé Danmark hjælper de lokale repaircaféer med rådgivning, kurser, støtte til værktøj m.v.
Selvhjælp Herning
Vi er en frivillig social forening, som skaber fællesskaber for mennesker i svære livssituationer. Vi har årligt knap 500 børn, unge og voksne, som får støtte i en selvhjælpsgruppe. Grupperne ledes af vores over 50 frivillige gruppeledere.
SISTERSPOWER International
Sisterpowers arbejde tager udgangspunkt i empowerment projekter for verdens mest udsatte kvinder med start af første projekt i Indien. Sisterpowers mål er at løfte kvinder og kvinderettigheder og skabe en bevægelse af kvinder, som støtter kvinder.
Ukrainsk Venskabsforening Gladsaxe
Ukrainsk Venskabsforening startede som et privat initiativ og fik hurtigt bred opbakning blandt kommunens borgere, og i dag er der 24 aktive frivillige og 1.300 følgere af vores FB, som støtter og hjælper vores cirka 250 modtagne flygtninge.