Børn & unge

Atletik og RaceRunning for børn med Cerebral Parese (CP) og nært beslægtede handicaps

Mulighederne for få et aktivt fritidsliv for børn og unge med Cerebral Parese (CP) er overordentligt begrænsede. Og kigger vi på gruppen af helt små børn i børnehavealderen, er udvalget om muligt endnu mere begrænset...og da slet ikke i foreningsregi.

Parasport Frederiksberg tog derfor kontakt til Centerbørnehaven på Østerbro i København. Centerbørnehaven er et selvejende specialtilbud for børn i alderen 0-6 år med CP og nært beslægtede handicaps som muskelsvind, rygmarvsbrok og erhvervede hjerneskader.

Der blev hurtigt enighed om, at der var basis for et frugtbart samarbejde, og resultatet blev fem rekrutteringsbesøg i alt i perioden juni-september. To formiddagsbesøg, to eftermiddagsbesøg med forældre og fællesspisning og afslutningsvis var vi med til Centerbørnehavens sommerfest, der havde temaet De Olympiske Lege.

Ved hvert besøg stillede vi med to trænere samt klubkonsulent. Børnene var altså i vante og trygge omgivelser med kendte ansigter og ikke mindst mor og far. Det eneste nye var Parasport Frederiksbergs trænere. Vi var deres gæster, og var der på deres præmisser.
Eftermiddagsbesøgene samt sommerfesten var af helt afgørende betydning. Al kommunikation med forældrene foregår normalt gennem institutionen, men her fik vi forældrene direkte i tale. De så, hvem vi var, hvordan vores trænere tog sig af deres børn, og ikke mindst så de deres børns kæmpe glæde ved at kunne bevæge sig rundt ved egen hjælp.

Efter de fem besøg så Atletik og RaceRunning for 3-9 årige børn med CP og nært beslægtede handicaps så dagens lys ude på Frederiksberg Stadion. Nu kendte børnene trænerne, aktiviteterne, RaceRunneren og de andre træningsrekvisitter…det eneste nye var nu, at det foregik ude på et atletikstadion.

Helt konkret har indsatsen resulteret i at seks små børn har meldt sig ind i Parasport Frederiksberg, hvor de træner atletik og RaceRunning hver onsdag fra kl. 16:00-17:00…i sommerhalvåret ude på stadion og om vinteren er vi indendørs i Idrætshallen på Falkonergårdens Gymnasium. Seks børn er seks børn flere end for bare to måneder siden, og lur mig om ikke der kommer flere til inden for det næste halve års tid.

I Parasport Frederiksberg hviler vi ikke på laurbærbladene…vi har i hvert fald tænkt os at blive ved med at invitere os ud på skoler og institutioner med henblik på at lette vejen til et aktivt fritidsliv for børn og unge med et eller flere handicaps, så de også kan blive en del af et forpligtende fællesskab på lige fod med alle andre børn og unge.

LIGNENDE SAGER

BørneTelefonen - Hjælp til udsatte børn og unge i Danmark
BørneTelefonen er den mest anerkendte og samtidig den mest benyttede rådgivningslinje for børn og unge i Danmark, som har brug for at blive hørt og få gode råd om problemstillinger lige fra mobning og drillerier, til vold og seksuelt misbrug.
BROEN Danmark
BROEN bygger bro for udsatte børn og unge til et aktivt fritidsliv sammen med andre børn og voksne rollemodeller. Det sker ved at hjælpe med økonomisk støtte til kontingent og nødvendigt udstyr til sport, spejder eller anden fritidsaktivitet.
Byg Bro skab ro
Byg Bro Skab Ro er en læringsplatform for børn og deres forældre, hvor der bygges bro mellem børn og forældre, så der skabes ro i det enkelte barn, en ro der flytter med ind i klasselokalet, fremmer fællesskabet, trivsel og højne indlæringen.
De Glade Givere
De glade givere er en frivillig forening, der hjælper økonomisk udsatte børnefamilier med bla. tøj, legetøj, fødselsdagsgaver og pakkekalender. De kan fremskaffe det meste – både flyverdragter, skoletasker eller bare en fødselsdagsgave.
#DrugRebels, hvis du også siger nej til stoffer!
DrugRebels er en frivillig organisation, der arbejder for, at unge vælger stofferne fra i deres liv. Usikkerheden om stoffers indhold og styrke har store konsekvenser, og derfor arbejder DrugRebels for at få de unge i tale og skabe en bevægelse.
Foreningen Læsehunde
Foreningen Læsehunde hjælper børn der har læseudfordringer. En læsehund kan ikke læse, men den er rigtig god til at lytte. Læsehunden er sød og blød, den dømmer ikke og retter ikke – og så kan det pludselig være sjovt og hyggeligt at læse!
For Lige Vilkår
For Lige Vilkår er en landsdækkende og diagnose-tværgående forening for forældre og andre pårørende til børn, der på grund af handicap eller kronisk sygdom har særlige behov.
IAKM Danmark
Nogle børn har problemer, der gør det meget svært for dem at lære at tale. IAKM er en forening drevet af frivillige, der arbejder for at hjælpe både børn og voksne med at lære at kommunikere gennem netværksbaseret sprogtræning.
Julemærkefonden
Julemærkefonden gør et fantastisk arbejde for og med danske børn. Lad os derfor alle bakke op om det gode arbejde til glæde og gavn for de mange børn der trænger til en håndsrækning.
Julestræforeningen for social udsatte børn i Esbjerg kommune
Foreningen laver en gammeldags juletræsfest med alt hvad faget tilhøre for social udsatte børn , så de bare i et par timer kan være børn uden sorger og bekymringer, og hvor de ikke skal være de voksne.
Klub Venner
Klub Venner er unik og nyskabende for unge med svære handicaps. Unge, som normalt ikke har mulighed for at mødes med vennerne, kan her sammen med vennerne gå til hiphop, koncert, at shoppe, bowle mm. Venskaber opstår og vedligeholdes i Klub Venner.
Ledsaget
”Ledsaget” er en gruppe af frivillige, der hjælper uledsagede flygtningebørn, som har fået tilkendt opholdstilladelse og ret til familiesammenføring. Flygtningebørnene skal selv sørge for at betale og få sammenføringen til at ske, og kan få støtte gennem dette initiativ.
Legeheltene
Alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse. Det gælder også børn, der er ramt af sygdom. Derfor har Børneulykkesfonden startet Legeheltene, der arbejder for at skabe leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark.
LykkeLiga
LykkeLiga er en national håndboldliga for udviklingshandicappede børn - også kaldet “Danmarks lykkeligste liga.” Med fokus på positive fællesskaber, gode oplevelser og glæden vil holdsport er LykkeLiga et fyrtårn af livsglæde i en vanskelig hverdag.
Mindhelper.dk – guider unge gennem hårde tider
Projekt Mindhelper.dk har udviklet sig til at være et af Danmarks største og mest besøgte sites for unge om mental sundhed. Sitet er udviklet sammen med over 300 unge, og tilbagemeldingerne fra både unge og fagfolk er særdeles positive.
Natteravnene Danmark
Det er Danmarks 4.000 Natteravnes primære formål at bidrage til øget livsglæde, trivsel og gode fællesskaber især blandt børn og unge. Natteravnene fremhæves som et af de mest markante eksempler på social innovation og socialøkonomisk virksomhed.
PROJEKT S - Mental styrketræning for børn og unge
PROJEKT S er mental styrketræning for børn og unge i alderen 10-16 år kombineret med fysisk aktivitet. Vores vision er at mental sundhed sidestilles med fysisk sundhed, og bliver en naturlig del af unges hverdag.
Sexekspressens Uddannelsesseminar - Bedre seksualundervisning til folke- og efterskoler
Sociale medier fylder mere og mere blandt børn og unge i dag og indgår væsentligt i deres identitetsopbygning, derfor vil Sexekspressens frivillige gerne skabe opmærksomhed på dette emne gennem oplæg og workshops på vores årlige uddannelsesseminar.
TUBA
Ingen skal vokse op med fulde forældre - og gør man, skal man kunne få hjælp! Derfor kan unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier med misbrug, få gratis terapi og rådgivning i TUBA.
UNG UDEN MOBNING
Alle har ret til et liv uden mobning. Derfor arbejder foreningen UNG UDEN MOBNING for at skabe børne- og unge fællesskaber med plads til alle og plads til at være sig selv. Vi hjælper ved samspilsproblemer gennem lokal rådgivning og nærværende indsatser.