Uddannelse & mentorordning

ArtistaDentro Danmark

Din stemme behandles. Vent et øjeblik.

Iztapalapa-Nezahualcóyotl, i hovedstadsområdet omkring Mexico City, er et af verdens største slumområder og med et højt niveau af korruption og gadekriminalitet, samt ringe adgang til vand, offentlig transport og uddannelse har området lav social mobilitet.

Derudover var det mexicanske skolesystem under fuld nedlukning i 17 sammenhængende måneder 2020-2022, globalt set en af pandemiens længste skolenedlukninger – men kun 14 % af børn i byens fattigste områder har adgang til en computer de kan bruge til skolearbejde.

Vi oplever en regulær uddannelseskrise i vores nærområde og vi kan se, at vores fritidstilbud gør en forskel for børn, familier og lokale undervisere.

Ved at komme regelmæssigt til vores undervisning føler 71 % af vores børn, at de er blevet gladere for at bo i Iztapalapa-Nezahualcóyotl, 72 % føler sig mere motiverede i skolen, 79 % føler at de har fået nye bedste venner igennem ArtistaDentro og 81 % føler sig mere nysgerrige på at lære, eksperimentere og blive klogere.

Børnene engagerer sig i alt fra musik, til dans, til keramik, til kostumer, teater, billedkunst, til korsang, til egen børneavis, animation, foto og meget mere. Med vores fritidstilbud fungerer vi som en aktør i lokalmiljøet og motiverer familierne i Iztapalapa-Nezahualcóyotl mod uddannelse, læring, fællesskab, samt sørger for at 100% af vores børn er indskrevet i deres respektive klassetrin i en lokal offentlig skole.

Siden 2020 har vi igennem et væld af kreative aktiviteter engageret knap 500 børn og deres familier, involveret 96 lokale undervisere og genereret mere end 5.400 timers undervisning med kunst og kultur.

Vi søger projektstøtte til at finansiere en 2-års-plan som skal fordoble vores brugergruppe og samfundsindvirkning, samt gøre ArtistaDentro til et økonomisk bæredygtigt projekt. På den måde sørger vi for, at vi fortsat kan blive ved med at give hundredevis af børn, fra et af verdens største slumområder, bedre vilkår for at deltage i samfundet.

   

LIGNENDE SAGER

Doolexia
At ”hjælpe ordblinde til at blive selvhjulpne i læsning og stavning uden hjælpemidler” er visionen bag Doolexia. At være ordblind er for de fleste ikke kun et læseproblem. Det har også store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger.