Børn & unge
A Step For Humanity
A Step For Humanity er en non-profit velgørenhedsorganisation, der blev stiftet i 2018. Vores formål med denne organisation er at yde humanitær hjælp i Afghanistan og skabe positive forandringer i samfundet, især med fokus på udsatte grupper.
Vores primære fokusområder er: handicappede, forældreløse, børn og enker, samt skolegang for børn. Derudover har vi også vinterprojekter og symaskineprojekter, der har til formål at hjælpe enker med at forsørge sig selv.
Vi arbejder så åbent og transparent som muligt og dokumenterer alt vores arbejde, så de som støtter os kan være sikre på, at deres støtte går til formålet og at er med til at gøre en forskel.
Vores hold består af frivillige ildsjæle og alle donationer går ubeskåret til nødhjælp i Afghanistan - vi tager intet for administrationen.
Hvis vores organisation bliver udvalgt, vil vi bruge beløbet på skolegang til forældreløse børn i Afghanistan. I 2016/2017 er det estimeret at 3,7 millioner af børn, ikke går i skole, heraf er 60 % af dem, piger. Hvor hver dag stiger dette tal, og mulighederne for en skolegang, er små for mange børn. Vi vil gøre op med dette, ved at tilbyde skolegang til forældreløse børn, både for drenge og piger.
Vi mener, at forandring starter i det små. Ved at gøre det muligt for børn at gå i skole, er vi et skridt tættere på at skabe en bedre og lysere fremtid for børn i Afghanistan.